I 2017 var der julerevy i Energinet. Temaet var Disneys klassiske juleshow – der, hvor Bambi kommer på glatis, og Anders And bomber Rip, Rap og Rup. Årets gang i Energinet fik en Disney-makeover, og det gjaldt også aftalen med at bygge verdens første vindenergiøer sammen med Tennet; Energinets pendant i Holland.
I revyen blev energiøerne til Peter Pan og Ønskeøen, og meget passende blev Energinets vicedirektør Hanne Storm Edlefsen skildret som Klokkeblomst.
I dag står hun som chef for Energiøerne i spidsen for arbejdet med energiøerne i Energinet. Det er hende, der skal drysse tryllestøv over det hele og få det til at flyve.
Ønskeøen er fantasi, men det er energiøerne langt fra. For selv om energiøerne er en eventyrlig og flyvsk ide, så har projektet fra første færd haft så meget jordforbindelse og realistisk substans, at det store why not fortsat er ubesvaret:
“Det var jo lidt skægt og vildt med de øer, men samtidig kunne jeg også mærke, at det var logisk og en god ide at etablere et kystnært miljø langt ude til havs, hvor der er så mange resurser. Der måtte bare være noget i det,” siger Hanne Storm Edlefsen.
Først blev man klogere på, hvad der skal til for at skalere op, så det faktisk giver mening at etablere en ø. Så fik man fat i nogle hollandske eksperter for at finde ud af, om man overhovedet kunne bygge en ø, og lige så stille begyndte fantasien at tage form i horisonten.
“Det, der har været en øjenåbner og har flyttet projektet fra ønske-ø til realiteter, er, at der ikke skal så meget helt ny landvinding til,” siger Hanne Storm Edlefsen.
“Det er hverken nemt eller ukompliceret, og vi kommer til at optimere, udvikle og opfinde en masse ting undervejs. Men teknisk set kan vifaktisk godt lave energiøer nu,” siger hun efterfølgende.
Sand, sten og kabler er blot den tekniske del af projektet. Det regulatoriske og samarbejdet over grænserne, som skal gøre øen mulig, fylder også:
“Der er lige så meget politisk anlægsarbejde i det her, som der er ingeniørarbejde,” siger Hanne Storm Edlefsen: “Hvordan skal vi drive øen? Hvordan skal vi beskytte den mod dårligt vejr og terror? Bliver der behov for ren brint, og skal vi lave det på øen eller først på land? Det har været en meget svær proces, men også lærerigt” understreger Hanne Storm Edlefsen:
“Ligesom teflon blev en sidegevinst af at udvikle rumraketter, så vil en sidegevinst her væremåden, hvorpå vi samarbejder over landegrænser. At man politisk tør strække sig langt ud i fremtiden og formulere en fælles målsætning. Hele den del af projektet er regulært politisk udviklingsarbejde,” siger hun.
Tag ikke fejl: Der venter masser af ny innovation, og Hanne Storm Edlefsen håber, man kan finde nye løsninger inden for electrofuels og flydende brændsler som fossilfri alternativer til flytransport og den tunge industri:
“Danmark skal udvikle og få billiggjort de store Power-to-X-projekter, der er undervejs. Jeg tror, meget af den udvikling vil blive kickstartet alene af den skala, vi taler om på energiøerne. Når der skal udvikles på ammoniak, flybrændstoffer og ren brint, eksempelvis, så skal der en hulens masse vind til. Vi får så meget vind til overs, at storskala demonstration, som skal til for at tage de næste skridt, bliver mulige,” siger hun:
“Mest drømmer jeg om, at vi opfinder at kunne arbejde under de usikkerheder, der er ved nye ting som dette. Vi kan godt lide at regne den ud og regne efter på decimaler; her skal vi etablere og investere på potentiale og antagelser, som tilmed flytter sig. En model til at arbejde med de variabler har potentiale,” siger hun.
Projektet er ikke bare energi i stor skala; det er også anlægsarbejde af historiske dimensioner. For Hanne Storm Edlefsen skriver energiøerne sig ind i en dansk fortælling som en videreførelse af, at vi sagde nej tak til A-kraft og satsede på vind.
“Det er jo den helt store klinge, vi har fat i her,” siger hun:
“Det er næste kapitel af den danske fortælling. Vi flytter den næste grænse, og vi er igen først med det her. Det er faktisk eventyrligt, og de grønne energiøer gør på alle måder FAKTA, ENERGIØERNE
Alene forundersøgelserne af energiøerne forventes at løbe op i 1,1 mia. kr., og vil dække et areal tre gange så stort som Bornholm.
Forundersøgelserne skal sikre, at både havvindmølleparkerne og den kunstige ø placeres på områder, der er egnede til byggeri og påvirker miljøet mindst muligt.
De omfatter:
Energiøen i Nordsøen vil blive placeret ca. 80 km ud for kysten ved Thorsminde.
Øens samlede areal forventes at blive 120.000 kvadratmeter, svarende til 18 fodboldbaner. Den kan senere udvides til 460.000 kvadratmeter eller 64 fodboldbaner. På længere sigt er det ambitionen, at anlæg på øen også skal kunne lagre energi og lave grønne brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.
Øen bygges til 3 GW havvind, som kan udvides til 10 GW i løbet af 2030’erne.
De samlede investeringer for øen på 10 GW, tilknyttede havmølleparker og infrastruktur beløber sig til ca. 210 mia. kr., svarende til fem storebæltsbroer – altså det med afstand største anlægsprojekt i danmarkshistorien.
Til at begynde med skal øen have en kapacitet på 3 GW svarende til tre mio. husstandes strømforbrug. Det er dobbelt så meget energi, som alle havvindmøller i Danmark til sammen kan producere i dag.
Det svarer også til cirka halvdelen af det samlede nuværende danske elforbrug.
En del af det forundersøgelsesområde, Energinet skal undersøge, rummer vrag fra Jyllandsslaget; et af de største søslag, der nogensinde er udkæmpet.
Jyllandsslaget fandt sted den 31. maj 1916 mellem den tyske flåde og den britiske flåde, og i alt var 250 krigsskibe og ca. 100.000 søfolk involveret. Kampene fandt sted langs Jyllands vestkyst fra Hanstholm til Blåvand. I alt 25 krigsskibe sank, og knap 9.000 marinere mistede livet.
Med talrige dykkerfund er Jyllandsslaget genstand for Sea
War Museum Jutland, åbnet 2015 i Thyborøn.