FuelCellManufacturing

Udfordring

Brændselsceller omdanner brint til bæredygtige energiformer med flere anvendelsesmuligheder som f.eks. lagring af energi eller energi til langdistancetransport. Processen i brændselsceller er imidlertid ikke effektiv nok i forhold til omkostningerne, det skyldes bl.a. at væske skal løbe igennem nogle specifikke kanalplader i omdannelsen af brint til andre former for energi. Overfladestrukturen på pladerne skal være meget detaljeret for at opnå høj energieffektivitet, men det er omkostningstungt at fremstille detaljeret overfladestruktur, hvorfor brændselsceller kun har begrænsede anvendelsesmuligheder.

Løsning

Projektet skal bidrage til at forbedre energieffektiviteten i forhold til omkostningerne ved anvendelse af brændselsceller. Projektet skal afprøve overfladestrukturer med lavere detaljerigdom for at undersøge, om der findes en kombination af overfladestruktur og fremstillingsomkostninger der gør brændselsceller mere konkurrencedygtige. Afprøvningen sker både ved computersimulationer og fysiske forsøg.

Projektet skal endvidere kortlægge den samlede produktionsproces af brændselsceller og de komponenter den indeholder, for at identificere potentielle muligheder for at  styrke energieffektiviteten i forhold til produktionsomkostninger.

Effekt

Projektet skal føre til effektive, men billigere produktionsmetoder af kanalpladerne som kan bidrage til at gøre brændselsceller mere konkurrencedygtige. Og projektet skal endvidere  identificere andre muligheder for at forbedre forholdet mellem energieffektivitet og omkostninger ved fremstilling af brændselsceller.

Problemejere:

Problemløser:

Projekt tidslinje

FASE 1: Konceptualisering
FASE 2: Udvikling og test
FASE 3: Demonstration og validering
FASE 4: Kommercialisering

Finansieret af

Fakta

Start: Marts 2021
Slut: December 2021
Finansiering: DKK 2.852.500,00

Kontaktperson

Christian Boysen

Christian Boysen
COO
Tlf: +45 6171 8663
E-mail