Projekt 100% bæredygtigt feriehus ønsker via en række konkrete aktiviteter at motivere de danske feriehusejere til at gøre deres feriehuse mere energieffektive og klimavenlige og på denne måde kunne udbyde og markedsføre et overnatningsprodukt, der bidrager til en mere bæredygtig turisme i Danmark.
Et typisk fritidshus indeholder: el-radiatorer, el-gulvvarme, el-varmtvandsbeholder, brændeovn og varmepumpe, men ingen styring, der optimerer disse mange energikilder. Langt størstedelen af feriehusene er opført i 1970’erne og 1980’erne, altså på et tidspunkt før der for alvor blev stillet energikrav i forbindelse med byggeri. Der er derfor stort potentiale for energioptimering.
Projektet 100% bæredygtigt feriehus har følgende hovedaktiviteter:
Projektet vil gennemføre en kortlægning af de danske feriehuses bæredygtighed og på baggrund heraf opstille kriterier, mål og løsninger for, hvordan de danske feriehuse frem mod 2030 i størst muligt omfang kan matche efterspørgslen efter bæredygtige feriehuse, og samtidig tilfredsstille både ejere, lejere og udlejningsbureauerne. Projektet vil derfor skabe en konkret løsning til et let forståeligt og intelligent energistyringssystem, som kan tilgås af husets lejere, som samtidig reducerer energiforbruget i de danske feriehuse.
Problemejere
Problemløser
Start: Juli 2020
Slut: April 2022
Finansiering: DKK 2.050.000
Christian Boysen
COO
Tlf: +45 6171 8663
E-mail