Projektets overordnede formål er at styrke innovationskapaciteten og kompetencerne hos de deltagende regionale, nationale og transnationale små og mellemstore
virksomheder (SMV) inden for offshore vind sektoren i landene rundt om Nordsøen. Desuden er det et vigtigt mål for den danske indsats at hjælpe med internationaliseringen af de danske SMV’er og bidrage til deres etablering og/eller samarbejdsmuligheder på de centrale offshore vind markeder i Europa, specielt Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien. Denne indsats vil bidrage til at danske virksomheder får flere ordrer internationalt og dermed øger omsætningen samt eksporten.
Udfordring
På mange markeder vil de lokale virksomheder have brug for kompetencer udefra for at kunne komme i betragtning til ordrer, og dermed er der et godt grundlag for danske virksomheder, såfremt de bliver sat sammen med relevante og interesserede lokale virksomheder i et styret forløb, der fremmer tillid, fælles erkendelser og læring. Ligeledes kan lokal tilstedeværelse gennem samarbejdsrelationer være nødvendig for at danske virksomheder kan undgå udfordringer med f.eks. local content krav.
Idé til løsning
SMV’er i sektoren vil med fælles faciliteter og logistik have adgang til den nødvendige infrastruktur til at integrere værdikæder og til at forbedre deres teknologi og koncepter. Målet er desuden, at der afstedkommer tværnationale teknologi- og procesudviklingsprojekter, hvor virksomheder sammen vil udvikle løsninger, der kan nedbringe LCOE i logistikdelen.
Projektleverancer
Projektet understøtter identifikationen af logistiske mangler/behov, samarbejdsmuligheder og demonstrerer, hvordan udviklede forretningsplaner for fælles og innovative test- og logistikfaciliteter kan medføre innovation gennem hele værdikæden. Den største arbejdspakke i Inn2POWER projektet omhandler en forbedring af klynger, tværsektorielle og internationale samarbejder for SMV i offshore vindsektoren, ved at vi supporterer SMV’er med at identificere værdifulde virksomhedsrelationer og udvikle transnationale samarbejdsrelationer. Fokus var på at analysere, udvikle og forbedre SMV’ernes samarbejdsmetoder og strukturering samt på at inkorporere ny viden om metoderne i og imellem offshore vind organisationerne i projektet – dette vil ske under dansk ledelse (af NIC/EASV).
OEDK brugte sin metode til lokal netværksdannelse og opkvalificering af virksomheder til, at assistere danske virksomheder med deres internationalisering og etablering af tilstedeværelse på udvalgte, centrale offshore vind markeder. OEDK har i Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien taget danske virksomheder med på ”netværksture”, hvor lokale virksomheder og danske virksomheder mødtes med henblik på at danne værdiskabende samarbejdsrelationer og et lokalt netværk, der kan målrettes mht. at opnå ordrer på de lokale offshore vind parker. OEDK har haft stor succes med metoden i Danmark jf. bl.a. Djurs Wind Power (DWP), North Sea Offshore Service Group (NSOSG) m.fl. Metoden dækker bl.a. over en indføring i offshore vind supply chain’en og kravene samt en afdækning af kompetencer og mulige samarbejdspartnere.
Partnere
Gustavo Ferraz de Luna
International Project Manager
Tlf: +45 4214 9175
E-mail