Anders Garbrecht er pr. 1.7 ansat som Senior Sales og Tender Manager hos det danske konsulenthus A-LEAF Specialized Consulting. Han starter på et ny opstartet kontor på Odense Havn, i det område som tidligere var kendt som Lindø Industripark. Anders Garbrecht kommer fra en stilling hos netop Odense Havn, så han er derfor særdeles godt kendt på havnen.
”Ansættelsen af Anders er et led i den vækststrategi, som vi er i fuld gang med hos A-LEAF. Vi har på det seneste åbnet kontorer på Esbjerg Havn og i Hamborg, og nu altså også på Odense Havn. Vores intention er at være fysisk til stede på de lokationer, hvor vi mener, at fremtidens grønne produktion kommer til at foregå. Vi er glade for, at Anders ville med på holdet, da han med sin dybe indsigt i området bliver en stor gevinst for os,” forklarer Anders Grimstrup-Larsen, CEO og stifter af A-LEAF Specialized Consulting.
Odense Havn er i dag hjemsted for de største produktioner af bl.a. elementer til vindmølle-industrien, da faciliteterne på havnen ved det gamle Lindø værft giver mulighed for at fragte de helt store elementer både ind og ud. Havnen har derfor udviklet sig til at være en af Danmarks førende havne inden for grøn industri.
Anders Garbrecht har en baggrund i shippingbranchen, og de seneste fire år som Commercial Manager på Odense Havn, hvor han har haft ansvaret for at tiltrække og fastholde virksomheder på havnen. I dag er der op mod 150 forskellige virksomheder på havnene.
”Tilbuddet om at blive en del af A-LEAF holdet opstod lidt ud af det blå, men oplægget var så interessant, at jeg ikke kunne sige nej. Jeg ser frem til at skulle have ansvaret for opstarten af det nye kontor på havnen, og har den store fordel, at jeg allerede kender stort set alle de andre virksomheder her. Samtidig har jeg indblik i, hvad havnen kan i dag, og hvordan den helt sikkert vil vækste i årene frem, og i den setting kan jeg se, at A-LEAF passer rigtig godt ind i forhold til de kompetencer, som vi kan tilbyde de store aktører på havnen, der har fokus på vindenergi,” siger Anders Garbrecht.
Han skal nu i gang med at finde opgaver til A-LEAF’s mange specialister, og i særdeleshed opdyrke nye opgaver samt pleje de kunder, som A-LEAF allerede har på Odense Havn.
A-LEAF Specialized Consulting har vækstet voldsomt i det seneste år, og er gået fra 50 til 100 ansatte.
”Vi er specialiseret i rådgivning af vindmøllebranchen, datacentre samt infrastrukturprojekter. Hidtil har vores fokus været på kvalitetssikring af stålkonstruktioner, men har på det seneste udvidet forretningen, så vi nu kan træde tidligere ind i processerne i de helt store projekter. Den transformation har åbnet for langt flere og store opgaver, og det er en kompetence som også vil komme i spil på Odense Havn,” forklarer Anders Grimstrup-Larsen.
Det nye kontor åbner officielt d. 1. august 2022 på adressen Odense Havn Kystvejen 100 C, 5330 Munkebo.
A-LEAF har speciale i rådgivning, projektering og kvalitetssikring i vindmøllebranchen, datacentre samt infrastrukturprojekter
A-LEAF åbner kontor d. 1.8.2022 på Odense Havn med Anders Garbrecht som ansvarlig
A-LEAF har hovedkontor i Hadsten i Østjylland, og har afdelinger på Esbjerg Havn og i Hamborg. Desuden har man kontorer i følgende lande: USA, Taiwan, Indien og Egypten
A-LEAF har i dag 100 konsulenter og administrative medarbejdere fordelt på de otte lande-kontorer rundt i verden og udfører opgaver i bl.a. Taiwan, Vietnam, Egypten, hele EU, GB og USA
A-LEAF er stiftet i 2013 af Anders Grimstrup-Larsen.
Anders Grimstrup-Larsen. Stifter og CEO. Tel. +45 21 61 82 22. Mail: agl@a-leaf.dk
Anders Garbrecht, Senior Sales & Tender Manager A-LEAF. Email: aga@a-leaf.dk. Tel: 51 44 21 89