Brintproduktion på møllen vil revolutionere den grønne omstilling

Danmark kan blive helt fri for olie og gas, hvis vi forstår at udnytte potentialet. ‘Offshore Hydrogen Wind Turbine’ -innovationsprojektet søger at tage et vigtigt skridt mod målet om en grøn omstilling.

Spaltning af brint og ilt med elektrolyse ved brug af vedvarende energikilder spiller allerede en vigtig rolle i den grønne omstilling. Grøn brints alsidighed som direkte energikilde eller som byggesten til andre energiformer betyder, at brinten kun kommer til at spille en endnu vigtigere rolle i et fremtidigt energisystem med minimal CO2-udledning.

Med brint kan vi lagre vedvarende energi, så den kan bruges, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner.

Produktion af grøn brint foregår ikke i stor skala endnu, men det skal den, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Der er således flere planer for en fremtidig grøn brintproduktion, hvor strømmen fra havvindmølleparker sendes med kabler til land, hvor den i et elektrolyseanlæg bruges til at producere grøn brint.

Imidlertid er infrastrukturen i den proces meget dyr, fordi der skal mange specialiserede komponenter og anlæg til. Derudover er der et betydeligt energitab forbundet med at sende strømmen til land.

Det er her innovationsprojektet ’Offshore Hydrogen Wind Turbine’ søger at gøre en forskel.

En kostbar og kompliceret brintproces forenkles
Innovationsprojektet Offshore Hydrogen Wind Turbine skal demonstrere, at det er muligt at tilkoble elektrolyseanlæg og kompression direkte på hver enkelt havvindmølle.

”Vi skal kigge nærmere på højtrykselektrolyse offshore; altså hvordan man kan generere en elektrolyse, der kan producere et højere tryk, end man normalt får. Vi ser derfor på 80 til 100 bar, og kan vi komme derop, så undgår vi helt komprimeringen af brint”, siger Finn Daugaard Madsen, Innovation Manager, Siemens Gamesa.

Derved vil det produkt, der ledes til land, være brint i stedet for strøm. Man vil med andre ord samle alle komponenter på møllen, så det bliver en brintmølle, hvorved man undgår det store energitab forbundet med transmissionen.

Det anslås, at integration af elektrolysator og kompressor på møllen vil muliggøre både omkostningsreduktioner og reduktion af energitab ved produktion af brint. Derfor vil innovationsprojektet potentielt udløse en omkostningsreduktion på 23 procent i Levelized Cost of Hydrogen (LCOH) for en 1GW vindmøllepark, der producerer brint.

Vigtig læring

Helt ligetil er det ikke. Når man flytter en større del af processen offshore, udfordres man blandt andet af mindre plads, som begrænser arbejdsgangen. Ikke mindst er sikker håndtering af brinten helt centralt:

”Det er jo en læringsproces for alle parter, der er involveret,” siger Aqqalu Thorbjørn Ruge, Project Manager, DBI Brand og Sikring:

”Hydrogen er det første skridt til grønne brændstoffer, og at håndtere brintproduktion og brintopbevaringen under højt tryk på en sikker måde – både til land og til vands – er et betydeligt element i innovationsprojektet,” siger han.

I projektet arbejder man med tryksat alkalisk elektrolyse, fordi det har størst potentiale til at blive omkostningseffektivt på sigt. Det vurderer Henrik Gøbel Füchtbauer, R&D ingeniør, Green Hydrogen Systems:

”Med tryksat alkalisk elektrolyse er brinten allerede under tryk. Men vi arbejder hele tiden på at få brinten endnu længere op i tryk. Hvis brinten skal lagres i en tank eller transporteres over længere distancer gennem rørledninger, skal den længere op i tryk. Trykket skal endnu længere op, hvis brinten skal fyldes direkte på biler eller på fly. Og hvis vi kan producere ved et større tryk, så kan vi producere brinten billigere og på et mindre areal”.

Innovationsprojektet Offshore Hydrogen Wind Turbine er vigtigt for Siemens Gamesa – og det er faktisk vigtigt for hele samfundet for at kunne løse problemstillingen og få sat skub i den grønne omstilling”

Finn Daugaard Madsen, Innovation Manager ved Siemens Gamesa.

FAKTA:

Innovationsprojektet slutter juni 2023, og har Siemens Gamesa Renewable Energy som problemejer, hvoraf Green Hydrogen Systems, DBI Brand og Sikring samt Aalborg Universitet er problemløsere på projektet.