Power2NextTest – Brintfyldestationer

Udfordring:
Brintfyldestationer spiller en vigtig rolle i at kickstarte markedet for grøn brint og der er især fokus på løsninger til tunge køretøjer, inklusive busser og lastbiler. Danske virksomheder er frontløbere indenfor produktion og drift af brintfyldestationer til transportsektoren. Fremtidens PtX-infrastruktur er under opbygning i Danmark nu og der er fokus på brint til tung transport. Sikkerhedsstyrelsen, som er myndighed indenfor legal metrologi, udarbejder regler for godkendelse og løbende kontrol af brintfyldestationer. Der er behov for dansk testinfrastruktur for at kunne udføre implementere reglerne i praksis.

Løsning:

Formålet med projektet er at etablere unik dansk testinfrastruktur, der giver producenter og operatører af brintfyldestationer dansk og international markedsadgang for deres innovative PtX-løsninger. Den skal sikre opfyldelse af metrologiske myndighedskrav ifm. handel med brint, og samfundsmæssigt højne forbrugersikkerheden, så den kommer på niveau med gældende regler for traditionelle tankstationer.

FORCE Technology ønsker at etablere en mobil testrig til typegodkendelse og verifikation af brintfyldestationer. Testudstyret er et referencesystem, som skal etablere metrologisk sporbarhed til de grundliggende SI-enheder. Denne testrig anvendes til kalibrering af brintflowmålere, som en del af påkrævede tests ifm. typegodkendelse og verifikation. Det er opbygget som en trailerbaseret mobil løsning, der muliggør tests hos producenter og på idriftsatte brintfyldestationer. Da disse brintfyldestationer vejer mange tons, er en on-site testløsning nødvendig.

Effekt:

Tunge køretøjer bidrager med 28% af emissionerne fra vejtransport i Danmark I dag. Det fulde reduktionspotentiale er 2 mio. Tons CO2e.

Partner

FORCE Technology

Finansieret af

Kontaktperson

Hans Jørgen Brodersen

Hans Jørgen Brodersen
Senior Project Manager
Tlf: +45 2688 0228
E-mail