Medlem

Verdo
Verdo

www.verdo.com
+45 7010 0230

Verdo er en energikoncern, der forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. Vores 550 medarbejdere omsatte seneste regnskabsår for 5,4 mia. DKK. Foruden forsyningen består Verdo af en række kommercielle selskaber – alle med en fælles mission om at levere bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund. I vores forsyningsdivision Energi og Forsyning driver vi blandt andet varmeforsyningen i Randers og Herning og sikrer varme til mere end 76.000 husstande. Vi udbygger løbende fjernvarmenettet og bidrager til udfasningen af naturgas og oliefyr i Danmark. Vores kraftvarmeværk i Randers blev i 2009 omlagt fra kul til biomasse, og med en udløbsdato for værket i 2036 står vi overfor en stor investering og beslutning i forhold til, hvordan fremtidens energiforsyning skal se ud. Herudover indvinder vi årligt cirka 2,5 mio. m3 vand og dækker dermed cirka 50 % af vandforsyningen i Randers Kommune.Vores specialister og rådgivere i Verdo Energy Systems A/S har mange års erfaring inden for projektering, etablering og service af energianlæg i ind- og udland. Vi sikrer integration uanset teknologi – fra varmepumper, elkedler og pumpevekslerstationer til forbrændingsanlæg på biomasse og affald samt udnyttelse af overskudsvarme. Gennemgående for vores løsninger og vores arbejde er kvalitet. Kvalitet i måden vi sammensætter løsninger på. Kvalitet i vores tilbudsmateriale. Kvalitet i vores projekter. Og kvalitet i vores endelige leverance. Kvaliteten er baseret på en solid brancheerfaring med energiløsninger, og vores team består af specialister med forskellige baggrunde og fagligheder. Vi er totalleverandør – fra projektering og etablering af maskinanlæg og bygning til automation og styring af systemer, anlægsoptimering samt efterfølgende service.Vores forretning, Verdo Trading A/S, er blandt Europas største forhandlere af biobrændsler. Kvalitetssikring og -kontrol af produkterne er en integreret del af vores arbejdsgang. Gennem mange år i branchen har vores tradere opbygget tætte samarbejdsrelationer til nationale såvel som internationale leverandører. Et veludbygget sourcingnetværk kombineret med vores erfaring fra at benytte forskellige brændsler på kraftvarmeværket i Randers giver os optimale forudsætninger for at sikre kunderne de brændsler, de har brug for. Hvad enten det er forhandlere af brændsler, til opvarmning af store energianlæg eller til private boliger.

Verdo Teknik A/S er vi udførende og rådgivende inden for vej- og trafiklys og elinstallation. Vores kompetencer omfatter blandt andet signalanlæg, indendørs- og udendørsbelysning samt effektbelysning. Vi har specialiseret os i teknisk infrastruktur og er Danmarks største inden for drift af gadebelysning. Derudover er vi partner på projektering, udbud, energioptimering, drift, vedligehold og service på både større og mindre projekter. Vi bygger signalanlæg, der skaber flow i trafikken og genererer værdifulde data om brug af infrastruktur som trafiktælling, vejbelastning og parkeringsovervågning. Data, som kan omsættes til konkrete initiativer, der skaber en mere effektiv trafikafvikling og bidrager til både økonomiske besparelser og CO2-besparelser.