Innovativ udnyttelse af spildvarme fra gartnerier og industri til fjernvarmeforsyning

Udfordring

Industriel produktion af blomster og fødevarer i væksthuse i de danske gartnerier udgør en enorm energikilde, idet væksthusene er solfangere der udnytter drivhuseffekten til at fange solens stråler og omdanne solstrålingen til varme. Meget mere end væksthusene selv kan udnytte. For at perspektiverer potentialet så kunne den bortventilerede overskudsvarme fra de 1,8 mio. m2 væksthuse der er tilkoblet Fjernvarme Fyns net, teoretisk set dække det samlede behov i Fjernvarme Fyns forsyningsområde. Det ville imidlertid kræve et helt enormt sæsonvarmelager.

Løsning

Projektet er et feasibility study, hvor de tekniske og økonomiske fordele ved tre funktionskonceptet udvikles og optimeres. De tre funktioner er:

  1. Hæver fremløbstemperaturen til væksthusgartnerierne og derved reducerer varmetabet på transmissionsledningerne.
  2. Affugter væksthusene i varmesæsonen og derved reducerer husenes energiforbrug.
  3. Producerer varme til gartnerierne og fjernvarmeselskabets øvrige forbrugere og dermed øge fjernvarmeselskabets produktionskapacitet.
Effekt

Med gennemførelsen af dette projekt dannes rammerne og datagrundlaget for at søge f.eks. et EUDP /GUDP-projekt eller igangsætte et demonstrationsprojekt finansieret af projektpartnerne, så der kan etableres et eller to demonstrationsanlæg.

For varmepumpeleverandøren vil demonstrationsprojekterne medvirke til at åbne et nyt marked. Drivhusgartnerierne i vores nabolande samt ikke mindst Holland skal møde tilsvarende klimamål som de danske. Her vil det være oplagt at erstatte affugtning og opvarmning med naturgas med varmepumper.

Partnere

Johnson Controls
Fjernvarmen Fyn
Gartneriet Alfred Pedersen & Søn
Brancheorganisationen Dansk Gartneri
Erhvervshus Fyn
Syddansk Universitet

Fakta

Start: 1. januar 2022

Slut: 31. december 2023

Bevilling: Kr. 240.000

Totalbudget: Kr. 549.000

Projektet er medfinansieret af Uddannelses- og forskningsministeriet

Kontaktperson

Lene Vest Munk Thomsen

Lene Vest Munk Thomsen
Project Manager
Tlf: +45 3152 3072
E-mail