Energieffektive LED-skærme optimeret med op til 60% og solgt til Rådhuspladsen i København

eInfoSys

Projektpartnere

Udfordring

LED-infoskærme anvendes over hele verden som reklamesøjler og infoskærme – både indendørs og udendørs. Skærmene giver høj billedkvalitet og kan kontrolleres på lang afstand ved brug af tekniske webbaserede styringssystemer. Men anvendelsen af skærmene er meget strømkrævende. Problemet med skærmene er nemlig, at de har en dårlig kontrast i dagslys, hvis man ikke skruer op for intensiteten, og det kræver meget strøm.

Løsning

I innovationsprojektet eInfoSys er der udviklet en ny generation af energieffektive og strømbesparende LED-skærme. Den nye generation er baseret på en ny skærmteknologi og et nyt styresystem til at drive skærmene. Den nye teknologi og det nye styresystem gør det muligt at modtage informationer om vind og vejrforhold og regulere frekvensen og styringen af lysdioderne. Sammen med en adaptiv billedsignalbehandling giver det en bedre billedgengivelse og et optimeret strømforbrug.

Resultat

Løsningen er testet og analyseret både digitalt og fysisk og har vist en væsentlig effektbesparelse på 30-60% uden forringet billedkvalitet i dagslys og direkte sollys.

De udviklede løsninger er færdigudviklede og sat i produktion og er i dag ViewNet Systems primære performance skærmprodukter. ViewNet Systems har bl.a. leveret Folketingets LED storskærm, som viser de afgivne stemmer, leveret reklameskærme til Rådhuspladsen og forsynet tankstationer over hele landet med pyloner, som viser prisen på diesel og benzin.

”Vi så en mulighed for at differentiere os på en LED-skærm, som brugte mindre strøm. Det er lykkedes. Vi har både udviklet en ny skærm og en ny algoritme, og samlet set er gevinsten betydelig – man sparer op til 60 procent på energiforbruget.”

– Lars Dalvig, Direktør i ViewNet Systems.

 

Fakta

Projekt:

eInfoSys

Samlet budget:

2.465.036

Projektperiode:

Feb 2018 - Okt 2020

Finansieret af:

Projektet i medierne

Projektpræsentation - eInfoSys

Kontaktperson

Lotte Gramkow

Senior Project Manager

Tel: +45 2031 6463

E-mail