Ny beregningsmodel – En accelerator til at fremme udnyttelsen af genbrugsvarme

Super Supermarkets projektet er nu afsluttet. Men afslutningen markerer kun starten på langt bedre udnyttelse af overskudsvarme fra danske supermarkeder. Formålet med projektet har nemlig været at udvikle, demonstrere og verificere bedste praksis inden for varmegenvinding fra supermarkeder, så projektet kan danne grundlag for langt større realisering af potentialet for overskudsvarme fra supermarkeder.

I projektet er der udviklet en række værktøjer, der skal gøre det enkelt for supermarkeder og fjernvarmeselskaber sammen at udvikle nye overskudsvarmeprojekter. Det væsentligste værktøj er projektets KOGEBOG, der beskriver de erfaringer, der er indsamlet af projektpartnerne under projektering, kontraktudformning, gennemførelsen og validering af demonstationscases, hvor tre supermarkeder er ombygget til varmegenvinding. KOGEBOGEN kan downloades HER

Et andet væsentligt værktøj udviklet i projektet er en beregningsmodel. Formålet med modellen er at gøre det enkelt for supermarkeder over hele landet at få et estimat på økonomien ved varmegenvinding i netop deres supermarked. Beregningsmodellen er ikke detaljeret nok til et egentligt investeringsgrundlag, men kan derimod danne baggrund for en beslutning om at sætte et projekteringsarbejde i gang.

Beregningsmodellen er frit tilgængelig for alle interesserede på projektets hjemmeside.

Beregningsmodellen estimerer økonomien for tre scenarier for varmegenvinding:

Koncept 1: Selvforsyning. Supermarkedet producerer selv al varme til egetforbrug for opvarmning og varmt vand. Dette opnås ved, om nødvendigt, at hæve driftstrykket på køleanlægget.

Koncept 2: Selvforsyning + salg af varme. Supermarkedet producerer varme til egetforbrug men, når det er økonomisk interessant, øges produktionen, så der kan sælges varme til fjernvarmenettet.

Koncept 3: Selvforsyning + salg af varme + varmepumpedrift på ledig kompressorkapacitet. Ud over Koncept 2, så aktiveres ledig kompressorkapacitet til at levere varme til fjernvarmenettet. Denne varmeproduktion foregår som ren varmepumpedrift altså ikke i samproduktion med køling. Denne driftsform kan sidestilles med, at fjernvarmeværket selv skal investere i varmepumper til varmeproduktion.

Beregningsmodellen er testet af på otte beregningscases med vidt forskellige driftsforhold og prisniveauer. Resultaterne af beregningscasene samt beregningsmodellen med indtastede data for hver case, kan findes på HER.

I beregningscasene er Skatteministeriets udkast til nye afgiftsregler for varmegenvinding i 2021 benyttet. I beregningsmodellen kan afgiftssatser og beregningsmetoder let ændres, så andre afgiftsscenarier kan beregnes.

Trods meget forskellige fjernvarmepriser, butiksstørrelser mm viser de otte beregningscases virkelige god forretning i etablering af varmegenvinding for næsten alle butikkerne. Herunder er estimerede simple tilbagebetalingstider for de otte beregningscases vist. Der er ikke regnet med etableringstilskud i form af energisparetilskud i de viste beregninger.

Simple tilbagebetalingstider:

*Med det nuværende køleanlæg er det formentlig ikke ideelt at udnytte overskudsvarme.

Projektet er finansieret af Energistyrelsens EUDP program.

Lotte Gramkow fra CLEAN har været projektleder, og Frank Iversen fra CLEAN har, med input fra TI, udarbejdet beregningsmodellen i projektet.

”I projektet deltog Danfoss, Coop, Dansk Fjernvarme, OK, Teknologisk Institut, ILK, Dansk Fjernvarme Projektselskab, AK-Centralen, KTH (universitet i Stockholm) samt tre fjernvarmeselskaber (Kerteminde Forsyning, Gudenådalens Energiselskab og Fjernvarme Fyn)”.