Energy Cluster Denmark lancerer nyt Roadmap for alle energiklyngens innovationsprojekter

Den danske energisektor bobler af innovation, nye teknologier og grønne forretningsmodeller, og energivirksomheder og forskningsinstitutioner søger at forme fremtidens energisystem alene baseret på vedvarende energi.  

Nu sætter den danske energisektor endnu mere fart på den grønne omstilling i et sprint for at nå Danmarks mål om 70 procent reduktion i CO2-udledningen inden 2030.  

Energy Cluster Denmark lancerer et ”innovation roadmap,  som skal være sektorens fælles arbejdsprogram og rettesnor i 2021 og bidrage til at accelerere den grønne omstilling yderligere.  

”Vi skal fokusere indsatsen og udelukkende igangsætte innovationsprojekter, som løser konkrete udfordringer i energisektoren og derved bidrager til at få Danmark i mål i 2030”, siger Glenda Napier, CEO, Energy Cluster Denmark.   

Over 20 teknologiske udfordringer 

Energy Cluster Denmark har samarbejdet med alle energisektorens brancheorganisationer om input til roadmappet, og det er således en samlet sektor, som står bag – Brintbranchen, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri Energi, Oil Gas Danmark, Synergi og Wind Denmark har alle angivet retningen og udformet flere end 20 konkrete teknologiske udfordringer, som sektoren skal samarbejde om at løse.   

Udfordringerne falder inden for fem faglige fokusområder (se mere specifik definition i faktaboks):  

• Udbyg vedvarende energi 
• Styrk energilagring, PTX, CCS og CCU 
• Styrk og genanvend energiinfrastruktur 
• Øg energieffektivisering  
• Øg elektrificering og sektorkobling 

”Vi har formuleret et klart arbejdsprogram, som dækker alle de energiteknologiske områder på tværs af hele energisektoren. Vi ved, hvor vi skal udvikle og facilitere innovationssamarbejder. Sådan sikrer vi, at vi udelukkende arbejder med teknologi- og innovationsprojekter, der gør en reel forskel ude i sektoren og bidrager til at løse en konkret teknologisk udfordring på vej mod 2030” , siger Glenda Napier. 

Se roadmappet her.

Udfordringerne falder inden for fem faglige fokusområder:  

• Udbyg vedvarende energi 

• • Industristandardisering med fokus på LCOE-forbedringer 
  • Udvikling af løsninger til drift og vedligehold af vindmøller og anden energiproduktion med fokus på LCOE, sikkerhed og CO2 reduktion     
  • Balancering af elnettet og nye systemløsninger og systembærende egenskaber, som understøtter stabil og sikker integration og elforsyning fra VE    
  • Omkostningseffektiv og miljøvenlig genanvendelse af materialer og installationer 
  • Udnyttelse af vedvarende energisystemer til reduktion af naturgasforbruget i olie og gasoperationer  

• Styrk energilagring, PTX, CCS og CCU 

• • Udvikling af forskellige former for korttids- og langtidslagrings-teknologier fx korttidslagring af el, termisk sæsonlagring, langtidslagring af gas og højtemperatur-lagring til genproduktion af el.  
  • Systemoptimering (cost-out) på lagringsteknologier indenfor fx produktionsformer, redundans, materialevalg, funktionsenheder mv 
  • Elektrolyse direkte koblet til VE og integration af elektrolyseenhed tæt på energikilde fx hurtige rampetider, høj effektivitet ved høj og lav belastning.  
  • Effektivisering, skalering og industrialisering af CCS processer og herunder genanvendelse af energitabet. I relation til PtX anlæg skal der udvikles og implementeres en infrastruktur for CO2 transport fra udledning til CCU eller CCS. 
  • Sikkerhed og standardisering.   

• Styrk og genanvend energiinfrastruktur 

• • Digitalisering af infrastruktur og datadrevet styring af energiforsyning og infrastruktur herunder nye energikomponenter med indbyggede systemegenskaber, der kan understøtte de systembalancerende behov såsom AI, kunstig intelligens, connectivity, maskinlæring, mm.  
  • Fremtidens fjernvarmeteknologier, infrastruktur og elektrificering heraf samt lavtemperaturløsninger og genbrug af overskudsvarme i systemet.  
  • Fremtidens gasinfrastrukturen og gaslagre, som kan transportere grønne gasser – biogas, biometan og syntetiske gasser. Udvikling af infrastruktur for brintproduktion, transmission, lagring og distribution. Også mulighed for gas-to-liquid fabrikker og lokale biogasinfrastrukturer.  
  • Videreudvikling af EV infrastruktur fx hurtigladende ladeinfrastruktur, lokale løsninger til balancering af elnettet, nye forretningsmodeller for ladninger i byer.  
  • Infrastruktur til nabolande fx energiøer.  

• Øg energieffektivisering  

• • Energieffektiviseringer i industrien fx vha. micro-grids og energifællesskaber, varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme.  
  • Effektelektronik og effektiv styring i energisystemet herunder effektivisering af konvertere fx vha. nye materialer og komponenter.  
  • Reducere og optimere energiforbrug i datacentre herunder løsninger til effektiv køling.  
  • Intelligente og databaserede styringssystemer til indeklima i bygninger og energirenoveringer fx dynamiske og prognosebaserede temperaturreguleringer 
  • Standardisering af styringsinput og datakommunikation på forskellige energiforbrugsenheder, der tillader mere integrerede systemer.    

• Øg elektrificering og sektorkobling 

• • Elektrificering og brug af PtX i transport herunder tungtransport, landtransport, offentlig transport, luftfart mm.  
  • Elektrificering af processer i industrien kræver udvikling og demonstration af høj-temperatur varmepumper, hybrid teknologi og elektriske forbrændingsovne.  
  • Samspil mellem energi og forsyningsinfrastruktur og integration mellem sektorer, herunder el, varme (fjernvarme og gas), vand (og spildevand) for at sikre tværsektoriel fleksibilitet.  
  • Digitalisering af processer og øget brug af data i energisektoren herunder særligt forsyningssektorens kerneprocesser samt forecasting, handel osv.