Innovationsprojekt: Fuglescreeninger kan spare vindmølleparker for millioner

Innovationsprojekt har udviklet digitale screeninger af fugleliv, hvilket kan reducere nedetid og spare vindmølleparker for driftstab. Samtidig kan screeningerne gøre vindenergi muligt, hvor man ellers ikke kunne få lov.

Færre miljøprotester, bedre økonomi og mindre nedetid i vindmølleparker.

Det er nogle af de resultater, der er skabt i innovationsprojektet BiCA (Bird Collission Avoidance) med deltagelse af FURUNO Danmark, Wind Power Lab, Vestas og Aarhus Universitet. Projektet er faciliteret af Energy Cluster Denmark.

Innovationsprojektet har udviklet en effektiv screening af dyrelivet, som giver vigtig viden for eksisterende vindmølleparker og i planlægning af nye projekter. Med data kan man monitorere, hvor og hvornår fugle- og dyrelivet bevæger sig i området og dermed undgå, at fugle og flagermus rammes af møllevinger.

Det er nyttig viden, siger Niels Einar Jensen, afdelingsleder ved Environmental Technology Center hos FURUNO Danmark A/S:

”Flagermus er en showstopper for vindmølleparker mange steder i Nordamerika og Europa. I USA kan det lukke en vindmøllepark ned, hvis man rammer en flagermus. De er svære at monitorere, og nogle af dem er ret sjældne, så tommelfingerreglen er: Don’t kill a bat,” siger han.

Vigtigt grundlag

Hos Vestas Wind Systems A/S ser man med stor interesse på screeningsværktøjet. Eldina Salkanović, PhD stipendiat på Innovation & Koncepter i Vestas, ser en klar fordel i at kunne forholde sig til fuglelivet allerede i planlægningsstadiet:

”Før man anlægger en vindmøllepark, vurderer myndighederne eventuelle negative påvirkninger af dyrelivet i området. Med screeningsværktøjet får vi et vigtigt datagrundlag på eksempelvis fugletræk, som i kombination med vindressourcedata giver vindudviklere mulighed for at træffe videnskabeligt underbyggede beslutninger om placering af vindmøller på en mere biodiversitetsvenlig måde,” siger hun:

”Derved har værktøjet potentiale til at gøre godkendelsesprocessen mere vellykket og sikre, at fremtidige projekter kan iværksættes hurtigere.”

Mere grøn energi

Et forbedret datagrundlag er værdifuldt i processen med at drive eller opføre en park. Det kan ligefrem gøre parker muligt, hvor man ellers ikke kunne forvente at få tilladelse, siger Anders Røpke, CEO i Wind Power Lab:

”Med et godt datagrundlag kan man gå fra at sige: ’Her må ikke bygges’ til ’Her må bygges under de her vilkår’. Data muliggør produktion på områder, som man ellers ikke ville kunne producere i,” siger han.

Det er godt nyt for land-vind, hvor pladsen ofte er trang og miljøhensyn er mange.

”På land er antallet af vindkvadratmeter en helt anden udfordring, end det er til havs. Der er pladsmangel. Her får vi et rigtigt beslutningsgrundlag, både for myndigheder og parkejere. Det gør det muligt at indkredse en ynglesæson eller træksæson, så man kunne afgrænse energiproduktionen præcist. Det giver mere grøn energi,” siger Anders Røpke.

Økonomisk gevinst

Vestas ser et potentiale i at bruge screeningen som en service til kunder, der er særligt hårdt ramt af biodiversitetsproblemet.

”Screeningen kan reducere nedetiden som følge af indskrænkning i driften af parken på grund af fugletræk til migrationsformål. For mange nødstop på grund af en høj risiko for, at der sker en fuglekollision, kan forårsage mere slid på møllen. Og det økonomiske tab som følge af tabt energiproduktion kan være op til 3-4 procent – nogle vindmølleparker mister faktisk op til €180.000 (1,3 mio. DKK) om året på grund af standsninger, som et resultat af at beskytte følsomme rovfuglebestande i nærheden”, siger Eldina Salkanović.

”Der er et stort økonomisk potentiale i løsningen,” bekræfter Niels Einar Jensen, FURUNO Danmark:

”Når parkejerne præcist kan forudsige, hvornår, hvor ofte og hvor længe, de skal lukke ned, så kan de indarbejde det i deres projekt”, siger han.

Dokumenterbare miljøhensyn

Udover den økonomiske gevinst ved mindre nedetid er der også besparelser i, at man undgår udgiften til at installere og drive fugleskræmselteknologier.

Endelig er der den miljømæssige gevinst:

”Vi opfører alle møller for at tage miljøhensyn. Det harmonerer ikke med at ødelægge dyrelivet i processen. Så fællesnævneren for alle er, at vi vil have bedre data at beslutte os på. Det kan vi her,” siger Anders Røpke, Wind Power Lab.

At innovationsprojektet både har en økonomisk og miljømæssig gevinst glæder i Energy Cluster Denmark:

”Det økonomiske perspektiv er interessant, fordi det fortsætter udviklingen med at drive omkostningerne til vindenergi ned,” siger Christian Munk Jensen, projektleder i Energy Cluster Danmark.

”Kan man med data eftervise, at vindmøllerne kan snurre i velfungerende sameksistens med dyrelivet, så kan det resultere i mere grøn energi i stedet for mindre og dermed bidrage til den grønne omstilling”, siger Christian Munk Jensen.