Vækstkometen Remoni har sikret sig 60 mio. kroner i kapital til en international satsning. Men uden soft money til udvikling havde investorerne aldrig haft en dokumenteret god ide at satse på.
Fra 3 til 43 medarbejdere på otte år; etableret markedsleder i Danmark og millioner i kapitalindsprøjtning fra investorer, som tror på virksomhedens løsning på det internationale marked.
”Set i bakspejlet er det her jo en åbenlys succes,” siger Bo Eskerod Madsen, stifter og medindehaver af virksomheden Remoni:
”Men det kunne vi ikke vide, da vi gik i gang.”
Den lille tilføjelse er en væsentlig del af fortællingen om Remoni.
For set i bakspejlet er virksomheden ubetinget en succes. Remoni har udviklet en sensor og en algoritme, som gør det lettere og billigere at overvåge tekniske installationer, hvilket reducerer og eliminerer spild af energi, vand og produktivitet.
Allerede nu anvendes virksomhedens løsning på 10-15 procent af markedet i Danmark, og Remonis nye investorer har siden 2020 skudt 60 mio. kroner ind i virksomheden for at jagte det internationale marked, hvor man har de samme udfordringer.
En historie om vækst, eksport, investortække og succes – men også en historie, som begynder meget ydmygt.
I 2014 ansøgte Bo Eskerod Madsen EUDP om støtte til miljøprojektet Powerclamp, som skulle gøre overvågning af tekniske installationer billigere og bedre, så man kunne skåne miljøet for unødigt spild.
”Vi havde set et behov for en smartere måde og mente, at nogen burde gøre noget. Med støtte fra EUDP blev ’nogen’ så til os,” siger Bo Eskerod Madsen.
I dag er det lille projekt med én ide, tre medarbejdere og en million kroner i støtte vokset markant. Remoni har fået tilført kapital; der er investeret over 50 mio. kroner i at udvikle og forfine produkterne, og en del af de forskere fra universitetet, som man samarbejdede med i projektet, er nu at tælle blandt Remonis 43 medarbejdere.
Det glæder Jalil Boudjadar, lektor ved Software Engineering & Computing Systems på Aarhus Universitet og en af partnerne i det oprindelige innovationsprojekt:
”Det er altid dejligt for forskere at se, når research og ideer bliver til en teknologi, som kan sælges og gøre en reel forskel,” siger Jalil Boudjadar.
Han ser medvirken i innovationsprojektet som en stor gevinst, og universitetet har søsat nye projekter sammen med Remoni:
”Det er interessant for researchere at gå fra papir og beregninger til rigtige produkter, og samarbejdet med Remoni gør os endnu skarpere på at arbejde med konkrete udfordringer. Så det er et gensidigt godt samarbejde,” siger Jalil Boudjadar.
Når erhvervsfremmesystemet støtter en innovativ ide med funding, så forventes der hverken tilbagebetaling eller afkast. Derfor kaldes støtten også for ’soft money’.
At ’soft money’ kan bane vej for ’hard cash’ er Remoni et godt eksempel på:
”Vi er historien om et lille projekt, som blev løftestangen for noget stort. Støtten betød, at vi gik fra ide til projekt og i dag har et produkt,” siger Bo Eskerod Madsen:
”Støtten kan fjerne risiko. Private investorer bryder sig ikke om ’vi tror, det virker’. Men når de ved, det virker, så vil de gerne være med, og det har sat fart på vores vækst,” siger Bo Eskerod Madsen:
”Man må ikke undervurdere værdien i innovationsprojekterne som igangsætter af noget større. De er superstærke til at komme i gang med noget, som så kan udvikle sig,” siger han.
Da Remoni-stifter Bo Eskerod Madsen i 2014 indgik i Powerclamp; et miljøprojekt med 1 mio. kroner i EUDP-støtte, handlede det om at gøre overvågning af tekniske installationer billigere og bedre. I dag er virksomheden vokset til 43 medarbejdere, og de seneste to år har eksterne investorer skudt 60 mio. kroner i firmaet med målet om at brede Remonis løsninger ud internationalt.
Projektet PowerClamp blev faciliteret af Energy Cluster Denmark og havde disse partnere med: Remoni, Expero A/S, DEM Dansk Energi Management og Aarhus Universitet.
”Vi er historien om et lille projekt, som blev løftestangen for noget stort,” siger Bo Eskerod Madsen.