Danske klynger skal være en åben favn

Det danske klyngelandskab er forenklet markant – og mere konsolidering er på vej. Netop derfor skal de nye klyngeorganisationer være ekstra bevidste om at bevare et åbent sind og gode ører.

De senere år har bryllupsklokkerne kimet heftigt i de danske klyngeorganisationer. Det, der oprindeligt var 60 danske klyngeorganisationer, er nu konsolideret, forenet, samlet og sammenbragt til cirka 10 klynger, som med bidrag fra en offentlig finansiering skal sikre erhvervsfremmeindsatsen indenfor de identificerede styrkepositioner.

Den endelige udpegning af klynger og styrkepositioner sker i løbet af efteråret 2020, men allerede nu står det klart, at de nye klyngeorganisationer får et kæmpe ansvar for at sikre, at innovation, vækst og videndeling stadig er en dansk paradedisciplin.

For vist giver den forenklede indsats på mange måder god mening og vil være med til at sikre, at vi får mest mulig innovation for pengene.

Men man skal også passe på, at en forenkling ikke ender i en forsimpling – eller endnu være – i en forskansning.

Arbejde på tværs

Med færre enheder er det vigtigt, at hver klyngeorganisation er bevidst om at blive ved med at have et åbent sind, frit udsyn og et øre til jorden.

Klyngeorganisationernes vigtigste opgave er at skubbe på samfundsmæssige områder og sikre innovationen og samtidig skabe rammerne for netværk, forbindelser og nye partnerskaber. De etablerede klyngeorganisationer skal understøtte innovation inden for hvert respektive økosystem, og derved være den bærende kraft for vækst og udvikling samtidig med, at de skal sætte skub i innovationen mellem forskningsmiljøer, virksomheder, og andre relevante aktører.

I Energy Cluster Denmark arbejder vi således for synergien og den teknologiske udvikling på tværs af energiområderne i tæt dialog med vores medlemmer. Vores mål er at styrke fælles innovation på tværs af hele energisektoren og derigennem skabe vækst og udvikling i Danmark.

Men vi skal også bygge broerne og sikre synergierne på tværs af andre sektorer.

Vi skal fremadrettet også være i stand til at identificere de potentielle og eksisterende værdikæder, der er. Energisektoren spiller en væsentlig rolle for at nå Danmarks klimamål for 2030, og som organisation for hele energisektoren har Energy Cluster Denmark derfor også fokus på sektorkobling og systemintegration i et samlet energisystem. Når vi taler sektorkobling, refererer vi både til sektorkobling af det interne energisystem mellem forskellige energiformer og til, hvordan vi kan koble energien til de andre sektorer: Transportsektoren, den maritime sektor samts miljø- og vandsektoren, eksempelvis.

Der vil nemlig være en risiko for, at de nye danske klyngeorganisationer lukker sig om sig selv – og det er netop her, klyngerne skal vise deres styrke og kompetencer for at sikre tværklyngesamarbejdet. Vi har alle et ansvar for at løfte Danmarks vækst og udvikling samt sikre, at vi når Danmarks klimamål.

Så når vi lige om lidt kender den endelige fordeling af danske skattekroner i klyngemiljøet, så har vi både et ansvar for at sprede innovation i vores egen del af klynge-Danmark og et kæmpe ansvar for at sikre, at pengene kommer ud og skaber innovation og vækst i hele landet – også uden for klyngens ramme.