Katja har været en central del af teamet siden hun startede i EGGS i 2018. I tæt samarbejde med Ulla Sommerfelt, der har fungeret som både Country Manager og CEO af EGGS Design, har Katja i de sidste to år ledet EGGS-kontoret i DK som Kreativ Direktør.
Ifølge Ulla, er det et naturligt skridt at Katja nu overtager positionen som Country Manager. Katja fremviser fremragende lederskabsegenskaber samt medfølelse og oprigtig omsorg for mennesker. Hendes mangeårige erfaring med design og hendes track-record er en inspirationskilde for hele EGGS. Yderligere er Katja en eftertragtet foredragsholder; underviser i design på Danmarks førende designskoler og en del af bestyrelsen i Design Denmark.
Ulla vil forsætte som CEO for EGGS Design, og vil dedikere hendes tid til at udvikle og gro EGGS yderligere, med sine 125 kreative fordelt på fem kontorer i Norge og Danmark.
“Katja er et perfekt match til positionen som Country Manager for EGGS Danmark. Hun er en erfaren designer med fremragende lederskabsevner, oprigtig medfølelse og en dyb forståelse for EGGS’s kultur samt markedets udvikling og behov.”, Ulla Sommerfelt, CEO EGGS Design.
EGGS Danmark har haft en solid vækst over de sidste par år, og gik i nul under Covid19-krisen. Med København som et anerkendt internationalt knudepunkt for handel i Europa ser Katja et betydeligt vækstpotentiale for EGGS’ internationale kundebase.
“Danmark er det perfekte sted at eksportere vores ydelser inden for designdreven innovation til det kontinentale Europa. Dansk industri vil naturligvis forsat være vores nøglemarked, men vi oplever mange interessante muligheder for at drive innovation med europæiske virksomheder.”, Katja Egmose, Country Manager and Creative Director, EGGS Denmark
EGGS Danmark har allerede flere internationale kunder i sin portfolio, så som Alfa Laval, Novezymes, Maersk Tankers og Yara International; sammen med danske kunder som Københavns Kommune, Esbjerg Havn og Rockwool Fonden.
Designerne i EGGS Danmark faciliterer innovationsprocesser via partnerskaber.
”Vi hjælper vores kunder med at løse komplekse problemer ved at samarbejde med andre interessenter. Komplekse problemer inden for grøn omstilling, digitale transformationer eller social innovation, kræver denne type samarbejder og partnerskaber. Vi skaber værdi ved at facilitere disse partnerskaber og dialoger på tværs via design thinking-metoder, så vi sammen kan skabe effektive og bæredygtige løsninger.” forklarer Katja.
Kontaktperson:
Katja Egmose