Energisektoren har brug for specialistviden, der kan binde projekter og firmaer sammen med kompetencer og struktur. Den service leverer Kongstein, der netop har etableret deres første kontor i Danmark.
”Udover generel teknisk ekspertise og organisationsudvikling til energisektoren har vi også fokus på nye virksomheder, der vil ind i branchen. Det kræver en vis volumen, og der kan vi hjælpe med at skalere forretningsudviklingen og finde investerings- og samarbejdspartnere,” fortæller Jacob Kjærgaard, Managing Director for Kongstein i Danmark.
Virksomheden etablerede deres danske kontor den 1. september og har været glade for modtagelsen i Danmark.
”Selvom CVR-nummeret er nyt, har både Kongstein og vores medarbejdere ageret i Danmark gennem mange år. Nu er det bare med en formel dansk adresse også. Selv har jeg en baggrund fra det maritime, logistikken og havneoperationerne, og det er en god ballast at have en operationel erfaring kombineret med teori og ledelseserfaring,” siger Jacob Kjærgaard.
Kongstein er globalt involveret i mange typer opgaver, men særligt den tekniske rådgivning fylder meget – uanset om opgaven handler om projektplanlægning eller eksekvering, offshore-arbejde eller havneudvikling. Kongstein har også et særligt fokus på rådgivning om virksomhedsudvikling i værdikæden – herunder også opkøb og partnerskaber.
Kongstein er grundlagt i 2016, har hovedkontor i Bergen og er involveret i offshore vind, hydrogen og den maritime sektor fra kontorerne i Norge, Tyskland, Holland, Australien og Danmark. Det danske kontor er placeret i House Of Offshore Innovation på havnen i Esbjerg.
Læs mere på https://kongstein.com/ – eller kontakt Jacob Kjærgaard, hvis du vil høre mere om Kongstein:
Jacob Kjærgaard, Managing Director, jk@kongstein.dk / +45 2752 3718