Star udvider med dansk designteam og tilbyder nu bæredygtige design services til kunder over hele verden 

30. oktober 2023

Med et strategisk træk, der udvider selskabets kompetencer inden for bæredygtighed, har Star – den globale konsulentvirksomhed inden for strategi, design og softwareudvikling – annonceret en større udvidelse af selskabets danske design studio. Star er etableret af den danske serieiværksætter Juha Christensen, og de byder nu velkommen til et kreativt team fra EGGS’ kontor i København. Et skridt, der understreger Stars engagement i innovative og bæredygtige løsninger.

Kernen i den strategiske udvidelse er Stars dedikerede fokus på at udvikle bæredygtige forretningsstandarder. Det nye samarbejde signalerer et betydeligt skridt mod en mere bæredygtig fremtid for både Star og selskabets globale klienter. Det prisbelønnede kreative team vil bidrage med vigtig viden og erfaring inden for brand- og produktoplevelser, med fokus på bæredygtighed.

Visionære Katja Egmose, tidligere landedirektør fra EGGS, står i spidsen for det internationale designteam, der har en dokumenteret track record på tværs af adskillige industrier – fra sundhed over det maritime til energisektoren. Blandt teamets imponerende kundeportefølje finder man Alfa Laval, Ørsted, Rockwool Fonden og den multinationale farmaceutiske virksomhed, Takeda. Med denne nyfundne synergi er Star klar til at redefinere tilgangen til bæredygtige forretningsløsninger.

Grundlægger og bestyrelsesformand for Star, Juha Christensen, udtrykker sin begejstring over det transformative samarbejde: “Hos Star tror vi på styrken i endgame-drevne partnerskaber og ønsker at drive positiv forandring. Med dette team forbedrer vi ikke kun vores kreative evner, vi styrker også vores forpligtelse til at udvikle ansvarlige og bæredygtige praksisser – et område, der ligger mit hjerte nært.”

Head of Design hos Star, Katja Egmose, er enig med Juha og understreger holdets dedikation til positiv forandring og innovation. “Vores fokus er at skabe positive forandringer for mennesker og planeten ved at levere innovative produkter og services på tværs af forskellige sektorer. Vi har især fokus på den cirkulære økonomi og på virksomheder, der er dedikeret til miljømæssige og bæredygtige mål,” bekræfter hun.

Men denne udvidelse er kun begyndelsen. Star er allerede godt i gang med at styrke de bæredygtige tiltag, startende med Norden.

Juha Christensen understreger virksomhedens mission og udtaler: “Målet med Stars eksistens er at skabe en positiv påvirkning, der gavner miljøet og de samfund, hvor vi opererer. Ved at støtte lokale initiativer, fremme grønne teknologier og opmuntre til etisk praksis kan vi skabe en positiv social effekt. Det styrker igen vores omdømme, fremmer goodwill og inspirerer vores kunder og partnere til at gøre det samme.”

Med sigtekornet indstillet på at katalysere positive forandringer i erhvervslivet og bidrage til en mere bæredygtig fremtid, er Star forpligtet til at levere uovertrufne, bæredygtige designløsninger. Ved at fusionere forretningskløgt med designteamets kreative excellence, er Star gearet til at levere vidtgående, bæredygtige strategier, der skaber succes for kunder og en varig positiv indvirkning på verden.

Om Star:

Star er en global software konsulentvirksomhed, der leverer integration af strategi, design og softwareudvikling som en end-to-end partner på kundernes digitale rejser. Stars unikke tilgang hjælper startups og etablerede virksomheder med at nå deres mål, samtidig med at de prioriterer empati for slutbrugere, samfundet og planeten.