Det kræver meget energi at holde mælken kold og ærterne frosne i supermarkedets kølediske. Køledisken udvikler varme som biprodukt, og den varme får nu værdi.
Med det nye forslag til en ny klimaaftale er der åbnet op for, at supermarkederne kan udnytte varmeproduktionen fra køleanlægget til intern opvarmning og endda sælge den overskydende varme til det lokale fjernvarme- selskab. Det er der både energieffektivitet, klimamål og økonomi i.
Brancheorganisationer og projekter har påvist potentialet i at udnytte supermarkeders overskudsvarme som en energiressource; senest i Energy Cluster Denmarks innovations- projekt Super Supermarkets. Med klimaaftalen vil afgifterne på området blive ændret, så det bliver rentabelt for supermarkeder at genanvende varmen.
Det glæder udviklingschef i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke, at man nu kan forsyne danske husstande med varme direkte fra deres lokale supermarked:
“Det betyder, at vi kan udnytte god overskudsvarme, som ellers ville gå til spilde og gør samtidig supermarkeder til aktive aktører i processen om at nå 70 pct. CO2-reduktion inden 2030,” siger han.
Det er en helt afgørende forudsætning for 2030-målet, at vi formår at bruge vores fælles energiresurser optimalt. Netop derfor finder Torben Funder-Kristensen, Head of Public and Industry Affairs hos Danfoss Cooling Segment, udnyttelsen af overskudsvarme uhyre interessant:
“Realisering af 2030-målet kræver en massiv indsats i form af en kombination af løsninger til f.eks. omstilling af elproduktion, en kraftig elektrificering i varme- og køleforsy- ning, udvidelse af vedvarende energi og som eksemplet fra Super Supermarkets har vist: En bedre udnyttelse af uudnyttede potentialer,” siger Torben Funder-Kristensen.
Super Supermarkets-projektet har fokuseret på en optimeret og standardiseret udnyttelse af genbrugsvarme fra supermar- keders kølesystemer til både intern brug og integration i fjernvarmenettet.
“Super Supermarkets-projektet er et stærkt eksempel på den sektorkobling, som er en vigtig forudsætning for at flytte os det sidste stykke mod vores fælles 2030-mål,” siger CEO Glenda Napier, Energy Cluster Denmark: “Vi skal betragte energi som ét fælles, forbundet system, der er gensidigt afhængigt og supplerende. Når man udnytter kølemaskinernes varme i fjernvarmesystemet, bliver et biprodukt, som allerede er betalt, værdifuldt og klimavenligt,” siger hun.
Bag Super Supermarkets- innovationsprojektet står bl.a. Danfoss, Dansk Fjernvarme, COOP, Teknologisk Institut og Dansk Fjernvarmes Projektselskab samt AK Centralen. De overvåger alle installationer og sikrer temperaturkvalitet døgnet rundt i bl.a. COOPs butikker.