Brintpermeation i materialer

Udfordring

Der er i dag begrænset viden om forskellige materialers egnethed til brug i brintteknologi, og der er en mangel på testmuligheder for brintpåvirkning af materialer. I relation til andre aktiviteter indenfor PtX udvikler FT et system til test af brintpermeation gennem materialer, både coatings og overfladebehandlinger men også bulk materialer af både metallisk, ikke-metalliske samt blandingsmaterialer. Dette vil vi i projektet udnytte til at teste forskellige materialer til brintteknologi, med henblik på udvikling af teknologiske løsninger, der er kompatible med brint i industriel produktion, håndtering, og transport af brint.

Løsning

I projektet bliver materialer til brintteknologi (elektroplatede overflader, coatings, pakninger, o-ringe) fremstillet til permeationstest i måleopsætningen udviklet på FORCE Technology. FORCE Technology vil i samarbejde med virksomhederne udvælge de bedste kandidater til permeationstest. Materialerne vil blive fremstillet på virksomhederne, og permeationstestene blive foretaget hos FORCE Technology. Projektet vil således omfatte følgende aktiviteter:

  1. FORCE Technology og den enkelte virksomhed vil i samarbejde udvælge materialer til permeationstest. Der kan være tale om måleserier med variationer eksempelvis lagtykkelse eller materialekomposition.
  2. Virksomhederne producerer testemner i overensstemmelse med kravene til permeationstest ved måleopsætningen hos FT.
  3. Permeationstest af testemner ved FORCE Technology.
  4. Resultaterne diskuteres med alle partnere, og sammenfattes i en afsluttende rapport
Effekt

De deltagende virksomheder vil kunne bruge den opnåede materialeforståelse direkte i udviklingen af materialer og komponenter til brintteknologi. FORCE Technology kan bruge sin øgede viden om forskellige materialers egenskaber indenfor brintpermation til at tilbyde det som en service til hele branchen samt i rådgivning omkring sikre, teknologiske helhedsløsninger til brintinfrastruktur. Projektpartnerne ser projektet som en vigtig mulighed for videre samarbejde indenfor innovationsprojekter, og det er meget sandsynligt at projektet vil føre til nye projektansøgninger blandt partnerne.

Partnere

Sur-Tech
Tantaline
Trelleborg Sealing Solutions Denmark
Nel Hydrogen
PPG Coatings Denmark
FORCE Technology
Teknologisk Institut

Fakta

Start: 1. april 2022

Slut: 21. oktober 2023

Bevilling: Kr. 300.000

Totalbudget: Kr. 600.000

Projektet er medfinansieret af Uddannelses- og forskningsministeriet

Kontaktperson

Hans Jørgen Brodersen

Hans Jørgen Brodersen
Senior Project Manager
Tlf: +45 2688 0228
E-mail