Udfordring
Energistyrelsens EMOWeb har store mængder af offentligt tilgængelige data om energimærkning. Men udfordringen er, at meget af dataene er gemt i filformater, der er svære at forstå. Samtidig udnytter man ikke den store mængde af energimærkningsdata til at forbedre kvalitetsniveauet af energimærkerne for den danske bygningsmasse. Energikonsulenter bruger i dag den viden, de har opnået via erfaring og komptenceløft, men den enkelte kan have forskellige fokusområder, og derfor kan der være flere optimeringsmuligheder, der ikke bliver taget i betragtning.
Løsning
Ved at anvende Generativ AI til at analysere de tilgængelige data vil en chatbot svare på, hvordan du optimerer energimærkningen ved en given bygning ud fra en samlet forståelse af det samlede datasæt. Det gør processen mere effektiv, og svaret bliver mere kvalificeret, fordi det er baseret på hele databasens oplysninger, så der er bedre forudsætninger for at forudsige den enkelte bygnings bedste vej til et forbedret energimærke.
Resultat
Projektet, der har udviklet prototypen af chatrobotten, vil sikre, at danske bygninger spilder mindre energi til gavn for klimaet og pengepungen. Samtidig vil det optimere de forbedringer, der bliver lavet på bygningerne, så det bliver udført på den smarteste og billigste måde. Samtidig gør det arbejdet lettere for flere parter. Fx tømreren, der skal give et tilbud på efterisolering, bankrådgiveren i dialogen med kunden om potentielle energiforbedringer eller ejendomsmægleren, der skal fremlægge energimærker, før boligen kan sættes til salg.
”Det har været fedt, at Energy Cluster Denmark har bakket op om projektet og hurtigt kunne se værdien af projektet. Det har været fedt at udfordre den måde, vi tænker energimærkning på og det bagvedliggende data. Som samfund skal vi accelerere den grønne omstilling af vores bygningsmasse, og hvorfor ikke udnytte al data vi allerede har til det formål? Næste skridt er, at vi kan finde funding til at videreudvikle vores prototype til gavn for alle, der har en berøringsflade med bygninger.”
– Jakob Nørby, Datadrevet energirådgiver og stifter, 4B Consulting
Partnere:
Start: 1. oktober 2023
Slut: 1. april 2024
Samlet budget: 300.000 kr.
Marie Vedel Lauridsen
Project Manager
Tlf: +45 2265 4600
E-mail