Flere internationalt anerkendte analyser, heriblandt fra IPPC og IEA, slår fast, at hurtig implementering af storskala CCUS er en hjørnesten for at nå Parisaftalens mål for drivhusgasudledning på globalt plan. Dette bakkes op af den danske stat, senest med CCS-udspillet fra august 2023.
En rapport udarbejdet af Kraka Advisory i 2023 afdækker potentialet for CO2 lagringsmarkederne i Europa, og her peger rapporten på en potentiel europæisk markedsværdi mellem 450 og 1.000 mia. kr. I rapporten anslås det, at Danmark kan nå en markedsandel på mellem 5 og 10 procent, hvilket svarer til en økonomisk værdi på mellem 23 og 100 mia. kr., samt en direkte og indirekte øget beskæftigelse på mellem 4.000 og 17.000 personer.
Greenport Scandinavia bygger videre på ambitionerne fra det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2Vision og det fundament, der blev lagt, da Project Greensand i marts 2023 demonstrerede den første CO2-injektion på dansk sokkel i Nordsøen.
På den baggrund er der indgået en gensidig aftale om samarbejde mellem en række aktører om at demonstrere CO2-fangst, -transport og mellemlagring af CO2 på Hirtshals Havn med henblik på permanent lagring i Greensand-området.
Projektet vil konkret etablere et proof of Industrial Scale CO2-mellemlager og tilhørende lasteudstyr på Hirtshals Havn, samt transportere 200.000 tons CO2 årligt fra nordjyske biogasanlæg og andre biogene punktkilder til mellemlageret med henblik på udskibning og permanent lagring i Greensand-området i Nordsøen.
Projektet vil også udføre de nødvendige forundersøgelser for en rørført CO2-infrastruktur fra Aalborg til Hirtshals Havn med henblik på, at der kan transporteres betragtelige mængder fra hele den nordjyske region og på sigt fra andre dele af Danmark og Europa til en til formålet bygget CO2-terminal (forarbejdning og mellemlager) på Hirtshals Havn via rørinfrastruktur. Fra mellemlageret sendes CO2en videre til permanent lagring i Greensand-området eller andre fremtidige geologiske lagringsstrukturer – eller anvendes til andre formål via PtX.
Desuden vil projektet afsøge CO2-fangstpotentialerne i Himmerland med det formål at udbygge CO2-infrastrukturen syd for Aalborg, samt på sigt at forbinde infrastrukturen til f.eks. Gassum-strukturen eller Thorning-strukturen til onshore CO2-lagring.
”Greenport Scandinavia – etablering af nye nordjyske CCUS værdikæder” vil levere det samlede tekniske, forretningsmæssige og økonomiske beslutningsgrundlag frem mod investeringsbeslutningen om etablering af storskala CCUS og opbygning af lokale nordjyske CCUS-værdikæder.
I alt vil projektet skabe eller modne 4 nye nordjyske CCUS-værdikæder:
For at understøtte kommercialiseringen af CCUS-værdikæderne udvikler projektet kompetencegivende kurser og uddannelse, der kan hjælpe den lokale arbejdsstyrke med at omstille sig til krav om nye kvalifikationer og kompetencer inden for CCUS-områderne og dermed modne CCUS-underleverandørkæden.
Start: 1. september 2023
Slut: 31. august 2026
Totalbudget: 259.000.000 kr.
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med midler fra Fonden for Retfærdig omstilling.
Anne Bjerre Hammer
Project Manager
Tlf: +45 3152 4810
E-mail