HyRely – Reliable Hydrogen Production

Udfordring
Ifølge en dansk markedsundersøgelse efterspørger to tredjedele af de adspurgte virksomheder ydelser indenfor certificering og test til Power-to-X. Det er dermed tydeligt, at der er et behov for at udvide compliance- og performancetestkapaciteten af elektrolysemoduler og -systemer, mens der samtidig også er brug for en tredjepartsvurdering af denne.

I HyRely vil partnerne arbejde med dette behov for at sikre pålidelig dokumentation af kvalitet på tværs af værdikæden for elektrolysebaseret hydrogenproduktion. Fokus er på regulatoriske krav for at dokumentere kvalifikationstest til certificeringsformål.

Løsning
At udvikle en typecertificering af elektrolyseanlæg (en tredjepartstestprocedure), herunder kvalifikationstest som omfatter, men ikke er begrænset til, ydeevnetestning, kvalifikationstestning og verificering af sikkerhedsforanstaltninger for at sikre sikkerhed og pålidelighed i hydrogenproduktionen ved brug af elektrolyse.

Forventet resultat/effekt
Resultatet af projektet vil være en certificeringsordning eller retningslinjer for godkendelse af elektrolyseanlæg, der klart fastlægger typer af krav og test til elektrolyseanlægget, så det let kan forbindes med en given sektor.

Det er målet for projektet, at certificeringsordningen ikke skal begrænse sig til kun at understøtte en bestemt sektor (fx energisystem, grønne brændstoffer, hydrogen til opvarmning eller transportsektoren), men at ordningen skal være bred nok til at støtte alle sektorkoblinger samtidig med at udgøre et stempel for kvalitet til det specifikke elektrolyseanlæg. For certificeringsorganer indenfor Power-to-X vil der i sig selv være en øget omsætning anslået til 400.000 kroner om året. Dog forventes den primære øgede omsætning at komme til udtryk gennem forøget dansk eksport på elektrolyse udstyr/anlæg.

En markedsanalyse fra 2021 udarbejdet af Rambøll for Energistyrelsen giver et estimat af den danske eksport af Power-to-X-løsninger i 2035 under forskellige scenarier. Med baggrund i denne markedsanalyse anslås effekterne af etablering af et dansk marked for certificering af elektrolyseanlæg at bidrage med en øget dansk eksport på 0,5 procent i 2035.

Markedsanalysens totale estimerede danske eksportpotentiale i 2035 (CAPEX-baseret på tværs af Power-to-X-virksomheder og -industrier) er estimeret mellem 54.000-90.000 mio. kroner, hvilket vil resultere i en øget dansk eksport til en værdi af cirka 272-450 mio. kroner.

Problemejer

  • DynElectro
  • Nordic Hydrogen
  • European Energy

Problemløsere

  • Force Technology
  • Dansk Gasteknisk Center
  • Hydrogen Valley

Finansieret af

EU-logo, dansk

Fakta

Start: 1. september 2023

Slut: 31. august 2026

Totalbudget: 4.710.000,00 kr.

Kontaktperson

Lau Holm Albertsen

Lau Holm Albertsen
Project Manager
Tlf: +45 3152 0526
E-mail