Projektet er initieret af behovet for en energi- og kost-effektiv teknologi til CO2-fangst, hvor punktkilder er oplagte til CO2-fangst. Projektet skal medvirke til at løse udfordringer indenfor den kryogene teknologi for CO2-fangst. CCC (Cryogenic CO2 Capture) har vist sig at være betydelig mere energi- og kost-effektiv end CO2-fangst ved brug af amin-teknologi, der er den teknologi, som mange i øjeblikket anser for at være den mest modne teknologi til CO2-fangst.
Projektets formål er at optimere CCC-teknologien for både anlæg med høj og lav CO2-koncentration. Teglværker vil typisk have en lav CO2-koncentration og den høje CO2-koncentration findes specielt fra cementfabrikker med oxygenberiget luft, fx med iltindhold i forbrændingsluften på op til 30% eller endnu højere. I begge procesanlæg kan der være en optimering ved at anvende udkondenserede produkter fra røgen i de tilfælde, hvor der er genanvendelsesmuligheder, og hvor det skaber værdi.
Det er også et formål med projektet at undersøge effekten af at kombinere CO2-fangst-anlægget med en sektorkoblingsmulighed ved lagring af kølemiddel, så CCC-anlæggets drift kan medvirke til at balancere for energisystemets produktion af flukturerende energi.
Projektets forventede resultater er tekniske undersøgelser og en samlet teknisk og økonomisk vurdering af brug af kryogen CO2-fangst fra anlæg med hhv. høj og lav CO2-koncentration i røggassen. Denne vurdering vil indeholde de primære optimeringsmuligheder fra et CCC-anlæg inklusiv gevinsten gennem sektorkoblingen og for genindvindeingen af værdifulde produkter fra røgen.
Værdiskabelsen i projektet vil være en undersøgelse af, hvordan udfordringer med CO2-fangst samlet set kan løses i en integreret teknologi med omkostningsreduktioner i projektet gennem en effektivisering af hele systemet.
FLSmith
R & R Consult
Process Engineering
Randers Tegl
Aalborg CSP
AAU Energi
Start: Maj 2023
Slut: April 2024
Samlet budget: Kr. 2.090.000
Projektet er støttet af Uddannelses- og forskningsministeriet
Hans Jørgen Brodersen
Senior Project Manager
Tlf: +45 2688 0228
E-mail