Der kommer skader på vindmøllevingers overflader efter længere tids drift. Skaderne opstår især, fordi regndråber rammer møllevingens forkant med stor kraft, da vingerne roterer med høj hastighed.
Udover en langsom erodering af overfladen skaber skaderne støj, der kan være til stor gene for borgere, som bor tæt på vindmøllen. Hidtil er inspektion og reparation af skader på vindmøllevinger foregået manuelt, hvilket indebærer en vis sikkerhedsrisiko, er tidskrævende og forbundet med høje omkostninger.
I innovationsprojektet Leading Edge Repair er der udviklet en ny automatiseret teknik til gennemgang og reparation af skader på vindmølleforkanter. Innovationsprojektet har skabt reduceret Lost Time Incident (LTI), øget sikkerhed og cost-out for virksomheder, der arbejder med vindmøllereparationer. Derudover betyder mindre støj styrket forhold for ”social acceptance.”
På grundlag af de opnåede resultater i projektet er der udviklet beregningsmodeller, som giver anvisning på god inspektion og holdbar reparation. Ud fra den indsamlede data har man udviklet en intelligent robot, der kan erstatte de manuelle reparationer ved selv at udføre reparationerne. Den bruger data intelligent ved at fokusere på de skader, der har størst prioritet.
Robotten og teknologien bag sikrer op til 66% omkostningsreduktion ved mere effektiv prioritering af vingeforkanters reparations-scope. Derudover er Lost Time Incident (LTI) nedbragt med 90-100%, da partnerne i projektet stort set har nedbragt behovet for menneskelige erhvervsklatrere på vindmøller til næsten ikke-eksisterende. Et job som ellers er meget risikofyldt og fysisk belastende.
Leading Edge Repair
1.947.000
Okt 2018 - Mar 2021