Ny undervandsrobot kan spare offshore-industrien for millioner af kroner

ACOMAR

Projektpartnere

Udfordring

En udfordring for offshore konstruktioner er marinebegroning, som sætter sig permanent på konstruktionen. Dette bevirker en øget belastning og materiale træthed, primært grundet øgede bølgelaster og vægt. Yderligere komplicerer det inspektioner, som er nødvendige for at dokumentere materialets integritet. Disse ulemper mindskes ved at rense begroningen jævnligt. Alternativt overdimensioneres konstruktionen i designfasen, som er fordyrende for både produktion/operation og dermed for energiproduktionen.

Løsning

I projektet ACOMAR (Auto Compact Marine Growth Remover) har en række partnere udviklet en specialdesignet undervandsrobot, der autonomt kan inspicere og fjerne marinebegroning. Teknologien kan arbejde uafhængigt af store miljøbelastende fartøjer, som bruges til afrensningsopgaven i dag. Robotten kan sættes i drift direkte fra et vindmøllefundament eller olie- og gasplatform og kræver kun en tilgængelig support-funktion, mens opgaven udføres.

Resultat

ACOMAR-undervandsrobotten vil reducere omkostningerne ved marin afrensning med 30-40 procent. Dermed gøres den samlede pris på grøn energiproduktion væsentligt billigere. ACOMAR-projektet har også skabt en forskningsgruppe, som udelukkende arbejder med undervandsrobotter, som begynder at kunne gøre sig internationalt. Desuden vandt projektet prisen som Årets Innovationsprojekt efter en afstemning blandt alle medlemmer i Energy Cluster Denmark.

ACOMAR er klar og testet i kystnært miljø. Nu venter den afsluttende prøve på offshore fundamenter i 2024. Hertil har man store forventninger:

  • 3.600 kg potentiale for CO2 besparelse pr. offshore tur
  • 60 ton potentiale for sparet stål pr. vindmøllefundament
  • 43 nye jobs skabt inden udgangen af 2025

”Jeg havde ikke selv forestillet mig det slutprodukt, da vi begyndte: En ROV, der selv kan genkende begroninger og afrense automatisk. Vi er stolte af at have en aktie i den innovation, som har ført fra ide til produkt.”

– Frank Sihm, indehaver, Sihm Højtryk.

 

Fakta

Projekt:

ACOMAR

Samlet budget:

28,8 mio. DKK

Projektperiode:

Okt 2018 - Dec 2023

Finansieret af:

Kontaktperson

Thomas Vohs-Ahlers

Head of Members & Sales

Tel: +45 5389 2050

E-mail