“Sektorkobling vil løfte den grønne omstilling”

Hvordan bidrager en samlet energisektor til at nå vores 2030-mål – altså at innovationsindsatsen er samlet i én klynge, der dækker alt fra produktion til forbrug?

“Danmarks 70 pct.-mål kræver et integreret energi- system, hvor vi bruger vores grønne strøm fleksibelt på tværs af sektorer. En samlet energisektor betyder, at virksomhederne kan dele viden og erfaring om alt fra produktion til forbrug og samarbejde om at udvikle fremtidens løsninger, der skal bidrage til at bringe os helt i mål med 70 procents reduktion af udledningerne. Dermed opstår der stordriftsfordele, så vi opnår både energieffektive og økonomisk attraktive løsninger. Det er bl.a. denne sektorkobling,som vil løfte vores grønne omstilling til næste niveau.”

Hvad er regeringens vigtigste budskab til virksomheder i den danske energisektor?

“I bidrager på imponerende vis til at drive den grønne omstilling – ikke kun i energisektoren, men i samtlige sektorer. Jeres indsats er en stor del af årsagen til, at vi er så langt i Danmark og en forudsætning for at løse de konkrete og store teknologiske udfordringer på vej mod 70 pct.-målet i 2030. Jeres arbejde er ’state-of-the-art’-projekter med de største og mest innovative løsninger, som bidrager konkret til at reducere drivhusgasudledninger- ne. For vi kommer kun i mål, hvis det offentlige og det private arbejder sammen. Gennem vores 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet har vi omsat hundredvis af anbefalinger om grøn omstilling til konkret politik. Der investeres fx 13 mia. i biogas og 16 mia. til fangst og lagring af CO2.”

Hvor vigtig er sektorkobling for at nå i mål?

“Sektorkobling er meget centralt for at nå i mål med klimamålet for 2030. Det handler om, at vi lærer af hinandens styrker for at udvikle den bedste grønne omstilling. Power-to-X er sektorkobling i sin reneste form og et afgøren- de element i omstillingen af de sektorer, der ikke kan elektrificeres direkte. Men vi arbejder også med sektorkobling på andre områder, og vi skal bl.a. udarbejde en CCS-strategi, en gasstrategi og en række vigtige analyser på varme- og el-området. Sektorkobling er også en mulighed, som energiøerne rummer, her skal vi også se på, hvordan f.eks. Power-to-X kan tilkobles på sigt.”

Hvad er den vigtigste udfordring for regeringen i 2021?

“Der er mange vigtige opgaver på klimaområdet i år – både herhjemme og i udlandet. Herhjemme skal vi blandt andet have færdiggjort en elektrificeringsstrategi, en Power-to-X-strategi, en CCS-strategi og ikke mindst en gasstrategi. Internationalt er årets vigtigste opgave COP26 i Glasgow til november, hvor det er vigtigt, at vi får flere af verdens største udledere til at hæve deres nationale klimaambitioner. Endelig skal vi tage de næste skridt i realiseringen af energiøerne, så vi kan sikre en massiv dansk udbygning med havvind hurtigst muligt.”

Hvilken teknologi forventer du det største bidrag til 2030-ambition fra?

“Lagring af CO2 spiller en afgørende rolle for at nå vores ambitiøse klimamål om 70 procents reduktion i CO2-udledninger i 2030. Det er endnu for tidligt at sige præcis hvor meget CCS kan bidrage med i 2030, men det er realistisk med et markant bidrag, da det er en teknologi, som er velafprøvet. Det har fx været anvendt i mere end 20 år i Norge. Der er ifølge GEUS store muligheder for sikker lagring i den danske undergrund. Så nu handler det om også at få teknologien i gang i Danmark – at få den op i skala og ned i pris. Inden sommerferien vil regeringen præsentere en national strategi for CCS, så vi kan få rammerne på plads.”

Hvorfor er lagring centralt i at nå i mål – og hvilken form for lagring ser du have størst effekt i dansk kontekst?

“Vi kan ikke nå 70 procent uden modning og skalering af kendte teknologier, som blandt andet lagring. CCS kan fjerne nogle af de udledninger, som er nærmest umulige at komme til livs på andre måder, fx afbrænding af restplast i affald eller opvarmning af kalk til cement. Når vi bruger CCS-teknologien på fx biomassefyrede kraftvarmeværker, vil fangsten og lagringen reelt fjerne CO2 fra atmosfæren. Det er nødvendigt globalt og kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse klimamålsætninger.”

Hvordan ser du energiøens rolle i forhold til 2030 og 2050-mål?

“Med energiøerne går Danmark forrest og bidrager til at elektrificere både Danmark og Europa med grøn, dansk strøm. Grøn strøm er den grundlæggende forudsætning for, at der kan ske en bæredygtig elektrificering af samfundet. CO2-reduktionerne tælles med i de sektorer, hvor den grønne strøm bliver forbrugt. Det er her, at den grønne strøm fortrænger fossil energi og har både national og global klimaeffekt. Det kan f.eks. være i den tunge transport og industri. Europa-Kommissionen har vurderet, at det kræver 300 GW havvind i Europa at nå målet om et klimaneutralitet Europa i 2050. Danmark har adgang til unikke havvindressourcer i Nordsøen, som energiøerne giver os mulighed for at udnytte. Energiøerne vil blive koblet til udlandet via kabelforbindelser, så den strøm, der ikke bruges i Danmark, kan eksporteres.”