Vi mangler skovle, beslutninger og elektrikere

Der er i Danmark en skæv indgang til klimapolitikken, og det påvirker processerne, mener EWII-koncernens administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn:

”Vi spørger: ’Hvordan vi kan skabe et industrieventyr, som er grønt?’ Hvis vi i stedet spurgte: ’Hvordan gør vi det her grønt – og hvad har det så af potentiale til at blive et industrieventyr?’ Så ville vi gøre det i den rigtige rækkefølge. Det her handler om klima først,” siger han.

”Vi mangler skovle, beslutninger og elektrikere”

Den største hindring for sektorkobling og realisering af 70-procents reduktionsmålet er politisk beslutningskraft, mener Lars Bonderup Bjørn, EWII.

Når nationale ambitioner og skåltalers klimamål skal omsættes i reel CO2-reduktion og en grønnere hverdag, er det i høj grad forsyningssektoren, der skal spytte i næverne.

Den grønne omstilling kræver orange kedeldragter og sorte negle, og derfor er EWII-koncernens administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn et oplagt sted at tage en mellemtid på den grønne omstilling:

”Målene er de samme, ambitionerne er også. Men det sander til. Den tid, man bruger på at få den politiske opbakning til at tage de næste skridt, er horribel,” siger Lars Bonderup Bjørn:

”Status er, at vi har fået et år mere travlt, end vi havde sidste år.”

Sektorkobling begynder ved viljen

I Lars Bonderup Bjørns optik er den manglende koordination mellem indsatserne den største hindring for at flytte sig for alvor på en grøn omstilling.

”Sektorkobling er noget, vi taler om i energisektoren. Christiansborg taler stort set kun brint,” siger Lars Bonderup Bjørn:

”Industrien har større vilje til en grøn omstilling, end politikerne har. Der er mange velmenende mennesker i både industri og forsyning, der gerne vil videre, end de kan komme for lovgivning. Det betyder, at der er mange muligheder for sektorkobling, der slet ikke udnyttes og gribes i dag,” siger han.

For at nå de politiske mål om grøn omstilling, som regeringen og Folketinget har formuleret, skal der være en vilje til en tilpasset lovgivning, så der er rammevilkår og incitament til at gennemføre innovative løsninger, mener han:

”Der er områder, vi kunne sektorkoble i dag, hvor det enten ikke er tilladt eller ikke kan betale sig.

Som et af flere eksempler står vi med tre potentialer i spildevand, som vi ikke forløser. Iltningsprocessen kan danne grundlag for fleksibilitet i forhold til energi fra vind og sol; overskudsvarme, der kan tages ud og smides i fjernvarmesystemet; og forgasning af spildevandet, som kan bruges uden for spildevandsanlægget. Der er masser af forsøg, der viser, at det kan lade sig gøre. Men der sker modregning i indtægtsrammen for spildevandsselskabet, og så gør man det ikke,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Hvilket bidrag ville det give til 70-procent ambitionen?

”Der er ikke regnet på det, fordi det giver ikke mening for spildevandsselskaberne. Men et meget konservativt overslag vil være på niveau med varmepumper eller elbiler. Og spildevandsselskaberne vil meget gerne være med,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Sæt klimaet i spidsen

Kunne han frit vedtage en afgørende politisk forandring til gavn for omstillingen, så var det at sætte klimaet først.

”Der er brug for en samlet energi-, klima- og biodiversitetsplan, som kan sætte retningen. Når vi følger den plan, så følger, at vi udruller sektorkoblingen, der kan løse klimamålet,” mener Lars Bonderup Bjørn:

”Aktuelt skabes nogle af konflikterne af, at vi skal løse udfordringer på tværs af flere ministerier – for spildevand Klima- Energi og Forsyningsministeriet på den ene side, og Miljøministeriet på den anden. Sætter vi klimaet forrest, så skal alt andet indordne sig – og så ville det hele falde naturligt ind i række,” mener han.

Retningen er givet, og målet er i syne. Men tiden er knap.

”Det tager tid, og vi nærmer os 2030,” siger Lars Bonderup Bjørn:

”Vi mangler, at lovgivningen giver økonomiske rammer, så vi kan flytte os. Derfra skal markedskræfterne nok understøtte processen,” siger han og understreger, at der på den anden side af beslutningerne venter et slæb med at få beslutningerne omsat i arbejde.

”Infrastrukturen mangler. Vi mangler et elnet, der kan bære det, og vi mangler en lade-struktur, der kan løfte det. Der er en fysisk begrænsning i at nå at få gravet nok ud. Det går ikke stærkt nok, og det giver den næste udfordring: Der er for få til at grave. Så vi mangler skovle og beslutninger og elektrikere,” siger Lars Bonderup Bjørn.