Hvordan skaber vi fremtidens grønne energisystem på bare ti år? Hvordan får vi cost-out på brint, så de grønne brændsler kan konkurrere på prisen? Hvordan sikrer vi en grøn omstilling af hele sektoren? De tre spørgsmål vil afgøre udviklingen i den danske energisektor de næste mange år, og kun én ting er sikkert: Teknologiudvikling og masser af innovation vil være en del svaret.
Hvis Danmark forsat skal være det sted, hvor nye grønne globale energiteknologiske løsninger bliver udviklet, skal vi samarbejde langt mere på tværs af sektorer og siloer. Samarbejder om innovation på tværs af hele energiklyngen er kernen i at sikre fremtidens teknologier, som kan accelerere den grønne omstilling.
Sammen med energiens brancheorganisationer har vi derfor skitseret 24 teknologiske udfordringer, som Danmark realistisk kan løse den næste ti år gennem innovation.
Det handler bl.a. om at løse udfordringerne med at lagre energien eller med at udvikle de grønne brændsler via Power-to-X. Det kalder vi vores Innovation Roadmap. I de kommende år vil vi løbende opdatere vores Innovation Roadmap og altid sikre, at vi søsætter nye innovationsprojekter netop inden for disse områder.
Samtidig har vi udviklet en progressiv innovationsmodel, som sikrer, at vores innovationsprojekter altid skaber konkrete, brugbare løsninger, der kommercialiseres. Vi tager nemlig altid udgangspunkt i en konkret udfordring eller problem, som en eller flere virksomheder i energisektoren tager ejerskab på, og hvor der er et globalt markedspotentiale i at løse problemstillingen. Og vi vil derfor altid have en aktiv, markedsførende problemejer med i vores innovationsprojekter, som er engageret i at implementere den nye løsning, når den er udviklet. Herefter sammensætter vi et team af innovative problemløsere fra både virksomheder og førende videninstitutioner, som i fællesskab udvikler den nye løsning.
Vi oplever igen og igen, at det bliver skabt nye innovative løsninger, netværk og kontakter, når vores medlemmer samarbejder om at løse konkrete problemer. Og vi slutter først, når den nye teknologiske løsning er implementeret, dvs. når f.eks. drone flyver, sensoren måler eller elektrolysen spalter og dermed konkret bidrager til den grønne omstilling.
Det er en historisk omstilling, som foregår i Danmark i disse år, som vi i fællesskab skal få i mål. Kun én ting er sikkert: Samarbejde på tværs af hele energiklyngen om teknologisk innovation vil være en del af svaret.