Vind ny viden om vind!

30. juni 2022

DU kan blive opdateret på den seneste viden om vindsektoren og de krav, som professionelle beslutningstagere står med og kommer til at stå med de kommende år med OWEMBA; vindindustriens egen MBA.

I samarbejde mellem Energy Cluster Denmark og OWEMBA udlodder vi to gratis pladser på næste OWEMBA modul ’Global Business’ (værdi 2.000 € pr. styk).

Her kan du blive klogere på globaliseringen indenfor offshore vindsektoren, som de senere år har udbredt et lokalt eksperiment til at være en regional satsning, som siden er boomet til at være en grænseoverskridende global virkelighed, som både er en hjørnesten i vores kamp mod klimaforandringerne, en politisk kampplads og en vækstkomet uden sidestykke.

På dette modul får du forståelse af et globalt perspektiv og for udenlandsk markedsadgang samt forskellige lokale forretningsmiljøer. Du får redskaber til analyse, udvikling og implementering i en global kontekst, og du får indsigt i energi som geopolitisk redskab.

Indhold:

  • Indledning til internationalisering
  • Udvikling af internationale kompetencer og konkurrenceevne i virksomheder
  • Markedsadgang, -valg og -strategier
  • Design og implementering af global forretningstænkning og -programmer
  • Konkurrence og samarbejde i en global sammenhæng
  • Tværkulturel forståelse – salg, forhandlinger og læring
For at deltage skal man:
  • Arbejde i offshore vindsektoren
  • Have minimum to års relevant erhvervserfaring
  • Have et akademisk niveau svarende til minimum bachelor.
Praktisk info:

Modulerne finder sted som følger:

  • Online introduktion: 14.07.2022
  • Workshop 1: 17.08.2022 & 18.08.2022
  • Workshop 2: 28.09.2022 & 29.09.2022