Tech Talk: SafePtX
For sikker drift af elektrolysanlæg er det nødvendigt konstant at overvåge gasovergange – specifikt H2-koncentrationen i O2-flowet. Forholdene i en alkalisk elektrolyser under tryk er dog ekstremt barske og udfordrende. På dette webinar vil arbejdet med at udvikle en ny sensor til elektrolyse blive præsenteret. Dette har betydet omfattende benchmark-tests på fuld-skalaniveau. SafePtX H2-sensoren har vist stor pålidelighed og robusthed og leveret værdifulde data om elektrolysatorens ydeevne. På webinaret vil DBI ligeledes præsentere en simpel guideline, designet til at navigere igennem reglerne på området og opnå nødvendige godkendelser.