Erhvervsfyrtårn Syd åben pulje – Indkaldelse til projekter inden for grøn energi og sektorkobling
Det er nu muligt for ansøgere, der ønsker økonomisk tilskud til energirelateret innovation, at søge om støtte gennem det sydjyske erhvervsfyrtårn. Søg nu, og få svar indenfor to måneder – så er du i gang.
Det sydjyske erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling modtog i foråret 2024 tilsagn fra Fonden for Retfærdig Omstilling hvor der bl.a. var søgt midler til at igangsætte nye innovationsprojekter, der understøtter omstillingen til grøn energi i Sydjylland.
Hvem kan søge den åbne pulje?
Virksomhed, vidensinstitutioner eller organisationer, som direkte eller indirekte understøtter omstillingen til grøn energi, kan søge erhvervsfyrtårnets åbne pulje. Da puljen gives under deminimis-forordningen, kan man ikke modtage mere end 300.000 euro hen over tre sammenhængende regnskabsår. Det er en stor fordel, hvis projektet involverer én eller flere SMV-virksomheder.
Generelle informationer
- Økonomisk ramme: 16,8 mio. kr.
- Projektperiode: frem til 31/08/2026.
- Ansøgningsfrist: Der er ingen ansøgningsfrist. Puljen vil blive udmøntet løbende.
- Afgørelse: Ansøgningerne bliver gennemgået mindst hver anden måned og bedømt og udvalgt af styregruppen i Komitéen for Grøn Energi og Sektorkobling, GESEK.
- Udbetalingstid: 2 gange årligt udbetales der støttekroner. Medregn 4-6 måneder sagsbehandlingstid v. Erhvervsstyrelsen.
Hvad kan du få tilskud til?
Alle projektansøgninger indenfor grøn energi og sektorkobling kan komme i betragtning til puljen. Det kan fx være innovationsprojekter, som afprøver ny teknologi. Projekterne kan også være forstudier til eller analyser og formidling af grønne energi-teknologier.
Vurderingskriterier
Jeres ansøgning vil blive vurderet på baggrund af de kriterier der fremgår i den oprindelige “Et sammenhængende Danmark med stærke lokale Erhvervsfyrtårne” annoncering under Fonden for Retfærdig Omstilling (s.12/13).
Sådan gør du
For at sikre at din projektidé er tilstrækkelig udfoldet, skal du lave en kort projektansøgning, der består af tre dokumenter. Skabeloner kan downloades herunder.
Div. erklæringer vil blive indhentet af ECD inden et evt. tilsagn (Deminimis-, partner-, og SMV-erklæring).
Lyder den åbne pulje til grønne projekter som noget for dig, så hør nærmere hos projektleder for det sydjyske erhvervsfyrtårn Lau Holm Albertsen, Energy Cluster Denmark: lha@energycluster.dk tlf. 3152 0526
Læs mere om den åbne pulje på www.gesek.dk


Latest news
Skibsbyggerivej 5, 3rd floor.
9000 Aalborg
Navitas
Inge Lehmanns Street 10
8000 Aarhus C
House of Offshore Innovation
Channel 1
6700 Esbjerg
Port House
Vendersgade 74
7000 Fredericia
BLOXHub
Bryghusgade 8
Entrance C, 3. sal
1473 København
Alsion
Alsion 2
6400 Sønderborg
Frederiksborgvej 399
bygning 108
4000 Roskilde
©Energy Cluster Denmark 2025