Aalborg I – Carbon Capture fra Aalborg Portland

Udfordring
Nordjylland har den højeste CO2-udledning per indbygger, ikke mindst på grund af cementfabrikken Aalborg Portland, som udleder over 2 mio. tons CO2 årligt – mere end 10 gange så meget som nummer to på listen over de største CO2-udledere i Danmark.

Den nordjyske cementfabrik indgik i 2020 en aftale med regeringen om at reducere sin CO2-udledning med minimum 660.000 ton CO2 inden 2030, og virksomheden forpligtede sig samtidig til yderligere reduktioner i bidraget til at nå vores fælles 70 procent-målsætning.

Det er vigtigt at reducere CO2-udledningen, men det er mindst lige så vigtigt at finde en smart måde at indsamle udledningen, lagre den effektivt og bruge den til noget fornuftigt. Fangst af CO2 bliver et af de væsentlige elementer for at den grønne omstilling kan lykkes.

Løsning
Dette projekt er første led og en nødvendig del af værdikæden for at skabe Aalborgs vision om et erhvervsfyrtårn inden for CCUS. I projektet analyseres og modelleres 2 forskellige CO2 fangst teknologier: Kryogenog Amin-baseret CO2 capture med det formål at udarbejde et beslutningsgrundlag for valg af den mest omkostningseffektiv CO2-fangst teknologi for Aalborg Portland. Dette resultat bruges efterfølgende i design af fyrtårnet for CO2 fangst.

Effekt

  • Et beslutningsgrundlag for valg af CO2 fangst teknologi ud fra sammenlignelige undersøgelser af de mest relevante teknologier.
  • Design af CO2 fangst fyrtårnsprojekt herunder forventede driftsdata og økonomisk effektivitet samt design af infrastruktur med fokus på sektor-kobling omkring CO2fangstanlæg på Portland i Aalborg.
  • En undersøgelse af muligheden for at levere systemydelser fra et kryogent CO2fangstanlæg og muligheden for at opnå den tilstrækkelige renhed af CO2 fra denne anlægstype. Det sker gennem deltagelse i DOE støttet forsøg med kryogen CO2fangst på en cementfabrik i Missouri, USA.

Partnere

  • Aalborg Portland
  • Aalborg CSP
  • AAU

Projektet er en del af det nordjyske erhvervsfyrtårn, CO2Vision, som administreres af et konsortium bestående af  Energy Cluster Denmark, Erhvervshus Nordjylland, Aalborg Universitet, Aalborg Portland A/S, Arbejdsmarkedskontor Midt/Nord, Business Region North Denmark, Green Hub Denmark, EVIDA og Norddanmarks EU-kontor.

CO2Vision er finansieret af REACT-EU-midler.
Du kan læse meget mere om CO2Vision lige her: www.co2vision.dk

Financed by

Facts

Projektperiode:
Juni 2022 – 31. August 2023

3.070.000 kr. i budget

2.650.000 kr. i støtte

Contact person

Maria Kristiansen

Maria Kristiansen
Project Manager
Tlf: +45 6015 6446
E-mail